Kvinde. Eller 'kvinde'.

Amerikanske GQ er kommet i modvind for en detalje på magasinets seneste forside med Serena Williams.

Her pryder tennisstjernen en af fire forsider, fordi hun er blevet udnævnt til at været 'årets kvinde' - sammen tre styk 'årets mænd'.

Det ser sådan ud:

Det er ikke billedet af Serena Williams, som mange på sociale medier har reageret på. Det er dermed den sproglige detalje, hvor ordet 'kvinde' optræder i citationstegn.

Det kan på den måde tolkes, som om den 23-dobbelte grand slam-vinder ikke er en rigtig kvinde. Her er nogle reaktioner fra Twitter:

  • »Forklar venligst, hvorfor GQ's redaktion har følt, at det var nødvendigt at bruge citationstegn på Serena Williams-forsiden. Jeg vil virkelig gerne vide det. Jeg forventer et svar.«
  • »Hey GQ, hvad fanden? Hvorfor 'kvinde' og ikke kvinde? Helt ærligt?!«
  • »Jeg vil bare vide, hvorfor Virgil har puttet 'kvinde' i citationstegn på Serena Williams-forsiden.«
  • »Hvorfor 'kvinde' og ikke kvinde?«
  • »Hvorfor er kvinde i citationstegn?«

Det ser dog ud til, at der er en god forklaring.

Det skyldes tilsyneladende, at det håndskrevne og tilføjede 'kvinde' på forsiden er skrevet af designeren Virgil Abloh.

I hvert fald har en reserach-manager fra GQ, Mick Rouse, ligeledes brugt Twitter til afvise beskyldningerne med den forklaring.

»Han (Virgil Abloh, red.) har på det seneste skrevet alt i cititationstegn på det seneste. Se bare Serena US Open-dragt, som han designede,« lyder det eksempelvis fra Mick Rouse.

Der er også dokumenterer med et billede af den pågældende dragt, hvor der tydeligt står 'Logo' over Nikes... logo.

Se her:

For få måneder siden vakte Serena Williams opsigt, da hun smed alt tøjet i en god sags tjeneste.

Og tidligere på året kom hun i centrum for et vredesudbrud under US Open-finalen.

Årets mænd hos GQ er i øvrigt:

  • Michael B. Jordan (skuespiller i år især kendt for 'Black Panther')
  • Henry Golding (tv-vært, der i år fik skuespil-debut i 'Crazy Rich Asians')
  • Jonah Hill (skuespiller og i år debuterende instruktør med 'Mid90s')

Se alle fire forsider af det nyeste nummer af GQ her - i tweetet herunder fremgår det i øvrigt tydeligt, at designeren Virgil Abloh har skrevet 'kvinde':