Caroline Wozniacki har forbedret sin offensiv, og det er derfor, hun nu er tilbage i verdenstoppen. Det mener den tidligere top-tennisspiller Barbara Schett, som nu arbejder som ekspert på Eurosport.

Natten til mandag (dansk tid) vandt Caroline Wozniacki sin kamp i første runde af Australian Open over Mihaela Buzamescu fra Rumænien. Og det var en mere offensiv dansker, Barbara Schett så i den kamp.

»Caroline Wozniacki spillere mere aggressiv tennis end tidligere, og det har også været nødvendigt. Hun spillede flot tennis i slutningen af sidste år - bl.a. i sæsonfinalen, som hun vandt. Vi har allesammen vidst, at hun var en dygtig defensiv spiller, men hun trængte til at gå lidt mere ind i banen,« siger Barbraa Schett til BT.

 
Caroline Wozniacki spiller sig sikkert videre til 2. runde i Australian Open med en sejr på 6-2, 6-3 over Michaela Buzarnescu.
Vis mere

Hun fulgte også Caroline Wozniacki i turneringen i Auckland i New Zealand tidligere på måneden, hvor den 27-årige dansker nåede finalen.

»Caroline Wozniacki går meget oftere ind i banen nu end tidligere. Jeg så dog gerne , at hun ville presse sig selv til at gøre det lidt mere ved afgørende bolde. Her har hun stadig en tendens til at søge tilbage til det, hun kender, og som hun føler sig tryg ved,« siger Barbara Schett.

»Men mod Buzamescu kom Wozniacki meget til nettet, fordi hun vidste, at det kunne give hende nemmere point. Det er rigtig godt at se. Jeg mener jo, at man altid har muligheden for at forbedre sig som tennisspiller - også når man bliver ældre  Og Caroline er bestemt på rette spor,« siger hun.

Caroline Wozniacki møder i næste runde Jan Fett fra Kroatien. Det er en opgave, som den andenseedede dansker bør kunne løse, mener Barbara Schett.

 
Det var en glad Caroline Wozniacki, som Eurosports reporter fangede efter sejren i første runde af Australian Open.
Vis mere

»Jana Fett er en ung spiller på vej frem, men hun er en lidt anden type end Buzamescu. Hun spiller meget fladt, og jeg tror ikke, at hun er konstant nok til at kunne true Wozniacki. Jeg tror heller kke, hun har tålmodigheden til det. Woznaciki bør gå videre.«

Caroline Wozniackis kamp kan i øvrigt ses på Eurosport Player her.

I VIDEOEN ØVERST PÅ SIDEN KAN DU SE ET PORTRÆT AF DEM FEM STØRSTE FAVORITTER TIL DAMESINGLE-TURNERINGEN I ÅRETS AUSTRALIAN OPEN