Det var efter Caroline Wozniackis nederlag på 4-6, 4-6 mod canadieren Bianca Andreescu ikke muligt for B.T. at få en kommentar fra hendes far og træner Piotr Wozniacki.

Til gengæld lykkedes det at fange Caroline Wozniackis mand, David Lee.

»Jeg ønsker ikke at tale om det,« sagde han kortfattet og med et blik, der signalerede enorm skuffelse.

Caroline Wozniackis bror, Patrik, var mere snakkesalig.

 Caroline Wozniacki blev i kampemn mod Biance Andreescu behandlet for en ankelskade.
Caroline Wozniacki blev i kampemn mod Biance Andreescu behandlet for en ankelskade. Foto: Emilee Chinn
Vis mere

»Er man ikke altid skuffet, når man taber. Men jeg synes egentlig, at Caroline gjorde en god figur,« sagde han og tilføjede:

»Andreescu var bare skarpere end Caroline.«

Patrik Wozniacki, der er ansat som tenniskommentator på TV2, mente ikke, at den ankelskade, som søsteren pådrog sig i første sæts sidste parti, fik afgørende indflydelse på kampens resultat.

»Selvfølgelig var der lidt. Men jeg synes hun spillede fint igennem. Jeg vidste det var en svær kamp. Havde Caroline vundet den, havde det set godt ud,« sagde Patrik Wozniacki og henviste til, at modstanderen i fjerde runde ville have været Taylor Townsend, der blot ligger nummer 116 på verdensranglisten.

Piotr Wozniacki.
Piotr Wozniacki. Foto: MATTHEW STOCKMAN
Vis mere

Efter kampen spekuleres der i om Caroline Wozniacki indenfor overskuelig fremtid beslutter sig for at indstille karrieren.

»Mon ikke hun også er med ved næste Grand Slam-turnering, Australian Open, i januar. Jeg har ikke på fornemmelsen, at hun nærmer sig et stop. Hun træner hårdt igennem, og det virker som om, hun gerne vil fortsætte,« sagde Patrik Wozniacki.