Caroline Wozniacki får canadisk modstand i US Opens tredje runde. En kamp der lørdag aften serves i gang klokken 18 dansk tid.

Således spillede Bianca Andreescu sig videre ved at besejre belgieren Kirsten Flipkens i to sæt.

Ikke alle på WTA Touren har dog noget pænt at sige om det 19-årige stortalent.

»Du er den største drama queen nogensinde,« udtalte den tidligere tyske verdensetter og Grand Slam-vinder, Angelique Kerber, eksempelvis efter et nederlag mod hende i Miami tidligere på året.

Canadieren Bianca Andreescu i aktion ved US Open mod Kirsten Flipkens, Belgien.
Canadieren Bianca Andreescu i aktion ved US Open mod Kirsten Flipkens, Belgien. Foto: Mike Stobe
Vis mere

Undervejs i kampen havde Bianca Andreescu, der i øvrigt vandt, bedt om pauser for at blive behandlet for en skade. Men de afbrydelser var Angelique Kerber bestemt ikke tilfreds med.

B.T. var med ved pressemødet efter Bianca Andreescus sejr over Kirsten Flipkens torsdag eftermiddag i New York, og også her optrådte hun på slap line:

Da en journalist gjorde hende opmærksom på, at hun ved næste opdatering af verdensranglisten efter alt dømme vil være placeret i top-10 flippede hun totalt ud.

»Helt fantastisk. Jeg bliver helt rød i hovedet,« sagde med teatralsk stemmeføring.

Foto: JOHN G. MABANGLO
Vis mere

To tidligere amerikanske topspillere ser et stort lys i Bianca Andreescu.

»Hun er en af de bedste unge spillere, jeg har set de seneste 10 år,« har den tidligere Wimbledon-vinder, John McEnroe, udtalt, mens Brad Gilbert, der efter sin aktive karriere blev træner for André Agassi, har kaldt hendes forhånd for den bedste på WTA Touren.

På pressemødet blev Bianca Andreescu naturligvis spurgt ind til sit kendskab til Caroline Wozniacki, som canadieren for otte måneder siden besejrede 6-4, 6-4 i Auckland på New Zealand.

»Hun er en god fighter. Så det bliver ikke nemt. Min plan er at jeg skal ud at spille mit spil. Jeg betragter sejren over hende (i januar, red.) som mit internationale gennembrud«, sagde Bianca Andreescu.

Canadieren Bianca Andreescu i aktion ved US Open mod Kirsten Flipkens, Belgien.
Canadieren Bianca Andreescu i aktion ved US Open mod Kirsten Flipkens, Belgien. Foto: Mike Stobe
Vis mere

Og hun har ret. Ved indgangen til året lå hun nummer 178 på verdensranglisten, hvor hun inden US Open gik i gang var nummer 15.

Til B.T. sagde Caroline Wozniacki efter sin tre-sæts-sejr over Danielle Andreescu, at glæder sig kampen med teenageren, der har rumænske forældre.

»Da jeg mødte hende i januar, kendte jeg ikke særligt meget til hende. Men jeg husker, at hun spillede rigtigt godt. I det hele taget har hun i 2019 haft nogle fantastiske resultater og også vundet store turneringer. Så det er en modstander jeg har stor respekt for,« sagde Caroline Wozniacki, der understregede, at hun i modsætning til Angelique Kerber ikke har haft problemer med hende.

»Jeg synes, vi på New Zealand havde en fin og fair kamp. Nu tager vi en ny dyst. Først og fremmest er jeg glad for, at jeg er kommet godt igennem US Opens første to runder med sejre over to vidt forskellige modstandere. Nu venter en spiller, der både kan spille aggressivt, løbe, mikse tempoet op og spille defensivt. Det handler derfor om at være klar fra start, være aggressiv og om at undgå at overforcere,« lød Caroline Wozniackis slutreplik.