Clara Tauson er klar til kvartfinalen i Australian Open.

Den danske juniorspiller har tidligt onsdag morgen i tredje runde af junior Grand Slam-turneringen vundet med 6-2, 7-5 over den schweizisk modstander Valentina Ryser.

Kampen varede 79 minutter.

I kvartfinalen skal den unge danske tennisspiller møde Kamila Bartone, der er seedet som nummer ni i turneringen.

Den 16-årige Clara Tauson er topseedet.

Hun er for første gang med ved Australian Open, og indtil videre altså med succes.

Clara Tauson viste allerede i sidste uge god form, da hun vandt en anden mindre turnering i Australian, der fungerede som opvarmning til Australian Open.

Det er dog helt anderledes at være med ved en Grand Slam, også selv om man 'kun' er juniorspiller.

Det fortalte Søren Tauson, far og træner, inden nattens kamp til B.T.

»Der er meget stress – i mangel af bedre ord. Der er mange ting, man ikke selv har kontrol over. Man skal hele tiden være afhængig af at vente på en bus, eller folk der skal tage en et sted hen. Det er rimelig anstrengende, og afstanden er kæmpe stor på anlægget. Man bruger meget energi på noget, der ikke har noget med kampen at gøre,« sagde Søren Tauson.

De resterende otte spillere i pigernes junior-singlerække kommer fra otte forskellige lande: Danmark, Letland, Ukraine, Thailand, Frankrig, Canada, Schweiz og Rusland.

Clara Tauson er den sidste tilbageværende dansker i Australian Open, da den Holger Rune i drengene juniorrække er slået ud af både single og herredouble.