Hej Annette. Jeg skriver til dig, da jeg mangler gode råd, opbakning og måske lidt støtte. Jeg har været igennem en hård periode og jeg er begyndt at isolere mig fra verden udenfor, og jeg ved godt selv, at det er et dårligt tegn. Men her får du grunden.
Jeg har haft det elendigt på min arbejdsplads - psykisk stress og mobning. Kollegaer som jeg betragtede som venner bakkede mig op (længere historie) og jeg havde svære samarbejdsproblemer med en anden kollega, som gjorde, at min krop fysisk begyndte at sige fra med ondt i maven, vejrtrækningsproblemer og manglende appetit. Jeg oplevede desværre at tabe mit barn grundet stress. Jeg blev sygemeldt med det samme og valgte også at kutte forbindelsen til mine andre kollegaer, da jeg sagde mit job op. Jeg kunne ikke se meningen i at være venner med nogle, der bagtalte mig og ikke bakkede mig op i situationer, hvor jeg havde brug for det. Såre simpelt synes jeg selv.
MEN jeg har herefter oplevet at modtage rigtige grimme henvendelser fra tidligere kollegaer, som jeg betragtede som veninder på daværende tidspunkt, dvs. jeg har fortalt private ting om mig selv, som man nu gør til sine veninder. Specielt en har brugt disse meget sårbare informationer imod mig og overbevist alle på min arbejdsplads om jeg har løjet om alt i mit liv - hvor jeg er født, hvor jeg er gået i skole, hvad jeg har oplevet af grimme ting, selv min spontane abort skulle jeg høre for var løgn. Afslutningsvis fik jeg smidt i hovedet, at vedkommende synes, at jeg er syg i hovedet og har brug for professionel hjælp.
Det ramte mig - især det sidste... Så meget, at jeg har trukket mig meget fra folk omkring mig, jeg har problemer med at komme ud ad døren og jeg har ikke lyst til at starte på nye venskaber af frygt for sådan noget sker igen. Da det skete havde jeg allermest lyst til at bevise fysisk med dokumenter, alle de ting, vedkommende ridsede op som løgne og jeg var meget vred i meget lang tid. Nu er jeg bare ked af det. Specielt, fordi jeg ved, at vedkommende har fået overbevist samtlige tidligere kollegaer om, at jeg skulle fejle noget. Det har påvirket mig meget og jeg har tabt 8 kg indtil videre. Jeg spiser næsten ikke noget og takker nej tak til samtlige sociale arrangementer, fordi jeg ikke har overskud til det. Desværre forstår folk det ikke.
Jeg er meget skuffet over mine andre veninder - jeg har altid gået op i at støtte dem, men ikke én gang har jeg så meget hørt fra en. Kun når de selv følte sig nede og havde brug for støtte. Og det skal lige siges, at jeg selv har kontaktet dem og sagt: Hey, jeg har altså brug for lidt trøst, lidt varme ord eller bare at I gider lytte til mig. Men ingenting. Kun ren ignorering fra deres side af.
Så nu har jeg besluttet, at den eneste man kan stole på er sig selv, men det er da også lidt sørgeligt i sidste ende ikke?
Jeg havde lige brug for at komme ud med alt det jeg har båret rundt på, jeg håber, det er i orden.
Mvh. Star
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Hej Star!
Tak for dit fine brev. Som du måske ved, har jeg gjort det til en vane at forsøge at læse alt det, der ikke står skrevet med ord, men som på en eller anden måde alligevel står mellem linjerne. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at jeg ikke finder noget skjult her. Du har gjort alt, hvad man kunne forvente. Du har meldt ærligt ud overfor dine veninder, og netop derfor er det så ærgerligt, at de ikke har taget dit nødråb seriøst. Lad os vende tilbage til det om lidt.
Mobning på arbejdspladsen er noget af det mest rædselsfulde, fordi man langsomt køres i bund. Det er så svært at gennemskue i starten, hvad det er, der foregår. Og pludselig kommer de fysiske forandringer: Man ryster, mærker hele tiden gråden, bliver paranoid. Det, jeg kan trøste dig med, er, at hvis du har holdt din sti ren… hvis du har talt sandt hele vejen igennem, så vil retfærdigheden ske fyldest en dag. Mennesker, der bevidst forsøger at nedgøre andre for selv at stå i et stærkere lys, de vil en dag selv blive afsløret. Det er ikke noget, du skal gå og vente på men blot trøste dig med.
Hvis der derimod er noget, som du måske ikke har været helt ærlig omkring, så indrøm det overfor dig selv og tilgiv dig selv, at du gjorde noget tåbeligt samtidig med, at du lover dig selv aldrig at lyve igen. Men jeg forstår så rigeligt til trang til at dokumentere, at du har talt sandt. Det er faktisk det værste, man kan ramme mig med: En løgn. Jeg selv ville føle et behov for at dokumentere. Hvis du mener, det kan give dig sjælefred, og hvis der er en overordnet fra din tidligere arbejdsplads, som du havde et tillidsforhold til, så kan du godt overveje at fortælle, at du (mest for din egen skyld) sender dokumentation for at rense det omdømme, som andre så ihærdigt modarbejder. Men du skal virkelig kun gøre det, hvis du mener, det kan give dig fred.
Ellers vil jeg mest anbefale dig, at give slip. Du har brug for at komme ud af det dynd, du hænger fast i. Jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men den bedste vej ud er tilgivelse. Tilgiv dine eks-kollegaer, at de ikke har haft evnen til at se dig, som den du er. Tilgiv dem, at de ikke er udstyret med en bedre dømmekraft, at de ikke formår at favne et menneske som dig. Se dem som nogle stakler, der er fanget i deres eget spind.
Det tager lang tid at komme sig over sådan en oplevelse, og du vil opleve, at du på din næste arbejdsplads bliver lidt ’håndsky’. Du vil nok ikke melde for meget ud. Det er OK. Tillid er noget, der skal bygges op over tid.
Og så tilbage til dine øvrige veninder: Meget ofte har folk svært ved at håndtere andres sorg. Sorg og sygdom kan godt skræmme folk væk, selvom det i virkeligheden burde tænde for deres omsorg. Det er som om, det er noget, der smitter. Du skal vide, at de ikke svigter dig med vilje. De ved bare ikke, hvordan de skal håndtere dig. Om de så skal fortsætte med at være dine veninder, kan jeg ikke afgøre. Du skal selv mærke efter, om deres gode sider fylder nok til, at du kan leve med dette svigt. Og mon ikke de har mange gode sider også?
Det kommer til at vare lidt tid endnu, men det, du i virkeligheden har brug for, er at komme op til overfladen og suge luft ind. Du skal tage fat på en frisk. Heldigvis går vi en årstid i møde, der kan være med til at forstærke den proces. Lad vinteren og de tunge oplevelser bag dig og se frem. Overvej om der skal noget ny energi ind: Uddannelse, kulturelle oplevelser, intellektuelle inputs, rejser, som kan give dig lidt ekstra brændstof til at komme frem på. Så har du også noget nyt at tale med dine gamle veninder om. Er det måske også nu, du skal skifte mailadresse og telefonnummer, så spøgelser/eks-kollegaer ikke kan opsøge dig? Når det positive bliver inviteret indenfor igen, så er du også modtagelig igen for at blive gravid. Jeg ved det, fordi jeg selv har været samme sted.
Jeg ønsker dig en masse medgang. Annette
brev_tag_annette
