Hej Annette

Jeg er gift og har 3 børn i alderen 2-7 år. Jeg elsker min mand rigtig højt. Efter børnene kom til er vores sex-liv nærmest gået i stå, og det var ikke ret vildt inden. Min mand siger, jeg er dejlig, og det tror jeg faktisk på - jeg har også spejle. Hans lyst til sex er bare ikke så stor som min. Jeg har lyst uanset hovedpine, træthed mm. Jeg får mere energi og selvværd af det.

Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og har klaret mange ting sammen. Han har på et tidspunkt meddelt mig, at hvis jeg tog en elsker, forstod han det godt, ikke at han vil billige det, men han vil forstå det. Det sagde han for ca. 1 år siden.

Jeg har så i mellemtiden taget en elsker, som han ikke ved noget om. Dog har han så sent som for ca. 14 dage i forbindelse med, at talen faldt på utroskab hos nogle bekendte sagt 'det er meget nemmere, når du har fået lov'.

Spørgsmålet er nu om, jeg skal fortælle ham, at jeg har taget ham på ordret? Eller skal jeg lade ham leve i lykkelig uvidenhed? Elskeren betyder ikke andet end sex, og jeg betyder ikke andet for ham. Retningslinjerne har været klare fra start. Jeg kan sagtens selv både liste fordele og ulemper, men det giver mig bare ikke svar. Derfor spørger jeg 3. mand.

Med venlig hilsen
R.B.


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.


Hej RB!

Jeg tror, du skal stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor er det vigtigt at fortælle ham om det? Det er jo et kontroversielt emne, du bringer på banen. Mange er af den – synes jeg – fejlagtige opfattelse, at man til hver en tid skal fortælle hele sandheden. Jeg billiger naturligvis ikke løgn, men vi kan godt frabede os at få alle fakta stukket op i hovedet hele tiden. Og det synes jeg egentlig, jeg fornemmer, at din mand har sagt. Han har jo netop sagt til dig, at han ”ikke ville billige det”. Det vil sige, at selvom han med sit rationale godt ville kunne forstå, at du gjorde det, så ønsker han det dybest set ikke. Du gør altså noget, som han ikke ønsker.

For nogle handler tillid om, at man kan fortælle hinanden alt. I kærlighed mener jeg, at der kommer et forbehold ind i den ligning. For det er rigtig, at man skal kunne fortælle hinanden alt. Men så kræver det jo også, at modparten teoretisk set ville kunne tilgive alt. Det forbehold er der ikke mange, der har fået tjekket af. Og jeg kender en del ægteskaber der er gået til grunde, fordi den anden part ikke kunne tolerere eller tilgive utroskab. Og det er jo ærgerligt, når nu den utro part har valgt ærligheden.

Man kan indvende, at i disse forhold har det været en stiltiende aftale, at utroskab var et no-go og ikke helt så åben en mulighed, som det har været i jeres ægteskab. Men utroskab kan have fordele og ulemper, uanset hvilke aftaler, der på forhånd er indgået. Jeg tror, man skal leve i et meget åbent forhold, hvis man skal kunne trives med en viden om sin partners utroskab, og de forhold hører altså mere til sjældenhederne.

Jeg selv ville mene, at det var lykkeligst at leve i uvidenhed, hvis det ikke havde indflydelse i øvrigt på min mands kærlighed til mig. Det er så spørgsmålet, jeg vil stille dig: Influerer forholdet til din elsker på dine følelser for din mand?

Jeg har meget stor respekt for det, hvis I har kunnet finde en løsning, der passer til jeres behov, men hvis din elsker begynder at udfylde flere roller end den seksuelle, og du begynder at tænke på ham som en kæreste, du vil have mere tid sammen med, så mener jeg reelt, der er et misforhold. Du skal jo huske på, at I har tre små børn, du og din mand. Der er et meget vigtigt hensyn at tage. Så altså…det korte svar på dit spørgsmål er: Nej, du skal ikke sige noget som helst. Jeg tror, det vil drive jer væk fra hinanden. Jeg er heller ikke så sikker på, at jeres seksuelle problem er permanent. Det kunne sagtens være, at din mand tænder op igen. Men du er nødt til også at lokke ham lidt, så han ikke bare ryger helt i skammekrogen og glemmer den smule drift, han trods alt har.

Tak for dit brev og din tillid.

Annette