Hej Annette.
Jeg er nødt til at skrive til dig, fordi min verden lige nu er lidt rodet, indvendig i mig.
Min mor døde 30 juni 2012, efter kun 5 ugers sygdom. Min far, som er en ældre herre på 86 år, stod pludselig alene med mange ting. Vi 3 børn bor i samme by som ham, så helt alene ville han ikke stå. Vi er der for at hjælpe ham og komme videre. Jeg ved at det er svært at sidde alene, både om aftenen og weekender, det er også noget han siger selv. Sidder og spekulere, over alt, og sidder alene. Jeg er rigtig god til at besøge ham og hjælper ham med diverse ting, som han sætter stor pris på.
En søndag mig og min mand, var hjemme, at få eftermiddags kaffe hos min far, begyndte, han pludselig, at fortælle, han havde fundet en at snakke med. Vi måtte ikke få at vide hvem det var, for det skulle være hemmelig. Fik at vide det var en kvinde og de havde ikke snakket sammen i 70 år. Jeg blev lidt mærkelig tilpas, for hans opførsel, var som en på 20 år, han var mega glad, og sagde: Det er som et eventyr.??
Dagen efter kom han så hjem til mig om formiddagen, for jeg havde regnet med, der var mere, han ville fortælle.
Denne kvinde, (hun er også 86 år) han har besøgt hende (haft blomster med til hende), er en han var kæreste med, i et år, for 70 år siden. Han har ringet til hende (hendes mand døde for 25 år siden) og kan forstå de snakker om alt mellem himmel og jord. Hun sidder i sit hus og kigger ud af vinduet hver dag. Hendes børn, har sagt det er godt, hun har en at snakke med og som besøger hende.
Det som nager mig lige nu, er at min mor ikke har været død, i et halvt år endnu. Hvordan kunne han finde på, at ringe en gammel kæreste op. Jeg kan ikke rigtig forstå, hvad der er han har gang i. Det er for tidlig og føler mig utilpas med det han laver. Forstår ikke hvordan han pludselig kommer til at tænke på hende, efter alle de år???
Jeg savner et råd fra dig Annette, for jeg syntes ikke man kan gøre sådan noget, så tidlig, efter min mors død
Med Venlig Hilsen
Den frustrerede K
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære K!
Egentlig har jeg lyst at ønske tillykke. For det ER et eventyr. Tænk at din far i så høj en alder kan mærke kærligheden igen. Jeg forstår så udmærket godt din sorg over at miste din mor, og at det derfor sårer dig at se hendes livsledsager i højt humør så tidligt efter hendes død. Men hvordan er regelen egentlig, og hvem laver den regel?
Altså, skal din far vente et år eller to, før det er OK? Hvor lang tid synes du, der skal gå, og hvorfor? Han er 86, så han kan jo ikke vente alt for lang tid.
Mænd reagerer ofte meget anderledes end kvinder, når de mister deres livsledsager. Mænd er i regelen ikke gode til at være alene, og derfor ser man ofte, at de enten falder helt hen og glemmer sådan noget som personlig hygiejne, eller at de meget hurtigt finder en ny kærlighed. Måske hører din far til i den kategori. Det er også værd at huske på, at din mor er dit kød og blod, hvor hun for din far var en kæreste. Sorgen bearbejdes på to forskellige måder, om end kærligheden kan være lige dyb.
Der er jo også den mulighed, at dine forældre måske ikke har haft noget dybt forhold. Et parforhold kan jo fungere på mange planer. Det kan være praktisk. Det kan være intellektuelt. Det kan være seksuelt. Det kan være sjæleligt. Og det kan være en blanding af det hele. Måske har din far savnet noget i sit parforhold. Han kan have haft mange følelser, som gør, at han nu har brug for at mærke, at han lever igen.
Det er en skrækkelig tanke, fordi det sætter din mor i et lys, som du måske ikke ønsker at se hende i. Jeg taler heller ikke om, at det er hendes skyld men påpeger blot, at dine forældre måske ikke har haft det optimale forhold i nogle år, hvilket kan være årsagen til, at du nu ser julelys i din fars øjne.
Hvor ondt det end måtte gøre på dig, så er du nødt til at glæde dig på hans vegne. Du kan godt italesætte dine følelser overfor din far. Du kan sagtens sige til ham, at det gør ondt på dig, når du ser ham så glad, fordi du godt kunne have ønsket dig at opleve ham sådan, mens din mor levede. Men du kan ikke blande dig i, hvordan han vælger at gøre nu.
Hvad har fået ham til at kontakte hende? Tja, min ven…jeg tror, han gerne ser ringen sluttet på en eller anden måde. Han har nået en alder, hvor han suger alt til sig, som kan minde ham om noget, der engang var. Hun og han har nogle fælles referencer. Eller faktisk mange. Jeg synes, det giver god mening, at han har kontaktet hende. Havde han lagt sit billede ud på en dating profil, så ville jeg måske være mere alarmeret.
Selvom det stritter på dig, så skal du vide, at udefra set, så virker det som en ualmindelig lykkelig historie, om to gamle mennesker, der finder sammen i livets sene efterår. Du må føle alt det, du vil, men glæd dig alligevel på din fars vegne.
Jeg ønsker dig en glædelig jul. Annette
