Hej Annette. Jeg har valgt at skrive til dig, fordi jeg altid synes du kommer med de bedste svar på ALT. Jeg er en pige på snart 31 år. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med det hele. Det lige som om jeg ikke kan få styr på livet og holde mig i ro. Selvom det er det jeg gerne vil.

Siden jeg gjorde det forbi med min eks gennem 7 år i 2008, er der intet der har fungeret. Jeg startede med at se en gift fyr i en lang periode på ca. to år, og da det så sluttede forholdsvist dramatisk, hvor jeg ingen fyre så i et helt år bagefter, har jeg sidenhen mødt en del søde fyre, hvor jeg i de første to uger tænker, at NU har jeg endelig fundet Mr. right. Men efter at være næsten sikker, så begynder jeg pludselig at finde fejl ved dem allesammen, så er de kedelige i sengen, så siger de for lidt, så de ikke frække nok, så har de en dårlig uddannelse, og så tjener de ikke nok, eller os er de for lave eller for tynde, eller har for mange tatoveringer. Jeg kunne blive ved.

Og så sker der det, at jeg lader det dø ud med dem allesammen, og jeg ved at der iblandt dem har været mange fine fyre. Jeg ved ikke hvorfor det sker. Og jeg er ved at have travlt synes jeg. Jeg er snart den eneste i omgangskredsen der ikke har kæreste og barn. Selv min søster på samme alder er gravid.

Jeg synes heller aldrig, jeg er tilfreds med de job, jeg har. De keder mig hurtigt. Og så begynder jeg os altid at søge efter nye job, som sikkert er lige så kedelige, og det er på trods af jeg hader at starte nye steder.

Hvordan kan jeg lære, at bare at blive tilfreds med ét job og forblive med bare én fyr. For synes faktisk heller ikke det sjovt i starten, at lære nye mænd at kende.

Kh den frustrerede


Har du et spørgsmål til Annette Heick? Skriv til heick@bt.dk.


Hej pige!

Jeg takker for tilliden. Altså det nemme svar ville jo være, at du bare ikke har været forelsket nok endnu. Du skal jo ikke vælge en mand, fordi han er en 'fin fyr'. Du skal jo vælge en mand, fordi du simpelthen er så vild med ham, at du ikke kan leve uden.

Men jeg erkender også, at du måske har en tendens til ikke at give tingene en chance. På den ene side savner du at blive udfordret, og på den anden side gider du ikke udfordringer. For mig lyder det lidt, som om du er lullet i søvn ovre i din komfort zone. Jeg sidder sådan med en fornemmelse af, at du godt kunne trænge til at komme væk. Du burde have en tur hen til et sted, hvor du ville komme til at længes efter hverdagens rutiner og almindeligheder. Du burde give dig selv den ultimative udfordring: arbejde et år som frivillig i en anden del af verden.

Jeg kan godt forstå, at uret tikker. Du begynder at have travlt, men der sker ikke noget ved at tage et år ud af kalenderen. Skal du gøre det, er det netop nu. Din indvending vil sikkert være: jamen hvad så, hvis jeg kommer hjem, og stadig intet er forandret? Til det kan jeg kun svare, at du har ret: intet herhjemme vil være forandret, men DU vil for evigt være forandret. Din horisont vil være udvidet, og du vil have fundet en helt ny måde at anskue verden på.

Der er intet, der binder dig! Der er ikke noget til hinder for at gøre det.

Findes der et alternativ? Ja, det gør der nok. Jeg tror et langt stykke hen ad vejen, det handler om, at du er forkælet. Sådan at forstå, at du i stor udstrækning kan vælge til og fra i dit liv: 'Det vil jeg gerne bede om, og det der vil jeg helst ikke have.' Du skal ikke kæmpe for at få smør på brødet. Du skal ikke kæmpe for at få din hverdag til at lykkes. Du har jo trods alt et arbejde, og du giver ikke udtryk for, at mænd ikke er interesseret i dig. Men din egen begejstring udebliver. Kunne det være, at du har glemt, hvad det vil sige at glædes over de små ting? Altså helt ned i den lille detalje som et smil fra en fremmed? Eller en solskinsdag i skoven? Måske skal du begynde at notere disse småting, så de igen får betydning. Og så skal du måske åbne op for nogle udfordringer. Det kunne være at få en ny hobby (gå til kite-surfing) eller læse på aftenskole (jeg selv læste italiensk i mange år).

Der skal på en eller anden måde ruskes op i dig, men jeg mener virkelig, du skulle overveje at tage væk. Væk fra kedsomheden. Jeg kunne godt unde dig at få øjnene op for trivialiteternes fortræffeligheder.

Varme ønsker for din fremtid.

Annette

brev_tag_annette