Kære Annette

Jeg håber du vil bruge lidt tid på at give mig råd.

Jeg er 19 år gammel, og flyttede til Esbjerg i september måned, så jeg kan være tættere på min søster, som er ung mor til to. Mine forældre blev skilt for snart 4 år siden, og kan ikke udstå hinanden. Min mor fandt hurtigt en ny efter skilsmissen, som hun stadig er sammen med og han er en flink mand. Min far har haft en del kvinder siden da, og jeg tager altid afstand fra hans bekendtskaber, fordi de sjældent holder længe. Han ved godt, at jeg tager afstand fra hans kvindelige bekendtskaber og fortæller derfor altid om sine nye damer til min søster før mig.

Min far mødte en ny kvinde på internettet for 2 måneder siden. Hun er fra Grækenland, har en søster i Danmark, men snakker ikke dansk. Hun er allerede flyttet hjem til ham, selvom de kun har kendt hinanden i få måneder og nu skal hun også med til juleaften, selvom hun har en søster, som hun kan være hos. Til juleaften i år, skal alle på min fars side af familien samles, og det er nok første og eneste gang det sker, da vi er 20 i alt. Vi mødte hende for første og eneste gang til aftensmad hos min søster, hvor hun ikke sagde noget, og vi (min søster og jeg) vidste ikke rigtigt hvad vi skulle sige. Så nu er min far skuffet over os, fordi vi ikke snakkede mere med hende...

Mit problem er, at min far ikke har sagt noget til mig - overhovedet. Jeg anede ikke at hun kom til Danmark, og at hun skal være med juleaften. Det har gjort mig meget skuffet, at min far ikke mente at jeg skulle vide noget om det. Og jeg har nu snakket med min far om at jeg var skuffet over, at jeg ikke vidste noget, og at jeg ikke vil deltage i juleaften, hvis hun er der. For mig, skal juleaften bruges med familien og dem man holder af, og ikke en kvinde som man har mødt en enkelt gang. Jeg mener, at hun burde tage hjem til sin søster i stedet for. Jeg ved at min far forventer, at jeg hele aftenen skal sidde og underholde hende, fordi hun ikke kender nogen i familien, men det ønsker jeg ikke. Da jeg nævnte for min far, at jeg ikke ville komme, prøvede han ikke at overtale mig til at tage med, men sagde bare at han godt vidste at jeg er stædig og når jeg først havde taget en beslutning, så var der ikke noget at gøre. Det gjorde mig ked af det, at han ikke engang ville forsøge.

Jeg har sagt til hele familien, at jeg ikke ønsker at deltage, fordi jeg ikke kan acceptere min fars valg, om at hun skal med. Min faster har efterfølgende ringet til mig, og sagt at hun godt kan forstå mig, men hun bad mig om at genover veje mit valg, da hun ved at resten af familien er kede af at jeg ikke kommer. Hendes opkald betød meget, og det fik mig til at tænke.

Jeg står nu med en beslutning, om at være hos min mormor og morfar, hvor hele min mors side af familien er samlet eller være hos min far, hvor jeg ved at stemningen vil være ødelagt, fordi ingen ved hvad de skal snakke med hende om, og alle vil føle at de holder hende udenfor. Men jeg ved også, at min familie er ked af at jeg ikke kommer, men jeg har bare svært ved at acceptere hans valg.

Jeg har brugt mange lange brusebade til at tænke over det, og jeg bliver mere og mere i tvivl.. Hvad er din mening? Jeg håber at din mening vil kunne hjælpe lidt, da det jo nærmer sig jul og jeg ved stadig ikke, hvor jeg skal være.

Hilsen Natasja

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Kære Natasja!

Du har en klog faster, og nu skal du høre hvorfor.

Din far roder uden tvivl med sit liv. Det gør han ikke for at såre dig, men fordi han åbenbart ikke kan finde ro. Det er værst for ham selv. Du skal se på ham med medlidenhed og overbærenhed. Og det samme gælder hans græske kæreste, som sikkert på samme måde er en fortabt sjæl. Det lugter selvfølgelig meget af, at hun gerne vil til Danmark, hvor hendes søster er, men det udelukker jo ikke, at hun oprigtigt er faldet for din far.

Uanset hvordan deres forhold hænger sammen, så ændrer det imidlertid ikke ved den kendsgerning, at du ikke kan sætte regler for, hvordan de skal leve, og hvordan julen skal være. Når vi bliver voksne, så ændrer julen sig under alle omstændigheder. Traditioner ændres, og lur mig, om ikke også du en dag vil tage en kæreste med til juleaften. Skulle din far så sige ligesom dig? Du må vælge mellem ham og mig? Det tror jeg ikke. Når det er jul, så må vi tage ja-hatten på. Og det skal du også gøre.

Du er undskyldt, fordi du blot er 19. Jeg ved godt, hvad det er for følelser, der løber igennem dig, og selvom du sikkert ikke vil indrømme det, så gemmer der sig også en jalousi. Hun skal ikke komme der og tage noget fra dig.

Men søde Natasja: Det gør hun heller ikke. Du kan hygge dig lige så meget du ønsker med hele din dejlige familie på din fars side, uden at hun på nogen måde gør en forskel. Vi taler jo ikke om en kvinde, der har varslet, at hun vil strippe under middagen eller forbyde jer at spise flæskesteg. Hun er blevet inviteret af din far, og måske er han en klodsmajor, når det gælder situationsfornemmelse, men det er jo ikke hendes skyld, og det er heller ikke dit bord. Du har ikke ansvar for hende, og det tror jeg heller ikke, din far forventer. Det er dig selv, der pisker den stemning op. I er 20 personer. I vil ikke tænke et sekund over, at I skal underholde en fremmed. Og nåh ja…der var jo også den mulighed, at hun er sød!!

Du har en regel om, hvordan julen skal køre, og hvordan man bør opføre sig, men prøv at være opmærksom på, at den regel er DIN. Din fars måde at leve på kan være lige så rigtig og fin. Den er bare anderledes end din. Du holder stædigt fast, og jeg vil ikke lyde nedladende, men det hænger meget sammen med din alder.

Nu går du tilbage til brusebadet og skyller det negative af, og så sætter du noget dejlig julemusik på og gør klar til at ringe din far op og sige undskyld, fordi du måske var lidt smalsporet. Selvfølgelig kommer du over juleaften, og du skal nok gøre dit til, at det bliver hyggeligt. Og ved du hvad, Natasja: Det bliver smadder hyggeligt. Men det kræver altså, at du lægger dine regler fra dig. Jeg ved du kan.

Rigtig glædelig jul ønsker Annette