Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Verden er af lave. Spørger man den ældre generation, så er ingenting som i de gode gamle dage. Arbejdspladser forsvinder til fordel for maskiner og robotter, og de unge aner ikke, hvor hårdt det var at arbejde sig op før i tiden. Der var engang, hvor man arbejdede om lørdagen og stort set ingen ferie havde.

I dag bruger de unge årevis på universitetet, gider ikke fysisk arbejde og ser ned på dem, der stammer fra en tid, hvor der ikke var computere og mobiltelefoner. 

Jeg er ikke i tvivl om, at der nok findes mennesker, der passer på beskrivelsen ovenfor. Og jeg ved (desværre) fra venner i det københavnske miljø, at deres teenagebørn rynker på næsen af dem, der går i mesterlære eller vælger en ikke-akademisk uddannelse. Men det er vigtigt, at vi fortæller både dem og de ældre, at der findes nogen, som bør hyldes som helte.

Jeg har i dag været på…ja man kan vel kalde det virksomhedsbesøg. Hos mine egne  gamle venner.

Først rundede jeg kontoret hos en af mine bedste venner, Kenneth. Han har ingen uddannelse men har i årevis klaret sig i reklamebranchen, samtidig med at han har været opfinder i fritiden. For en del år siden fik han den idé at udvikle en vindhætte, som man kan sætte på headsettet til sin mobiltelefon, så der ikke kommer vindstøj i mikrofonen. Han tog patent på ideen og brugte tid og penge på at finde den rette type skum, få den designet, finde en maskine, der kunne skære den til og så få den solgt og markedsført.
Det lyder jo alt sammen meget nemt, og det ser super smart ud, nu hvor produktet, Phoamy, står på disken i flere af de store telefonkæder. Men de færreste ved, at Kenneth selv har siddet og sat lim på 10.000 enheder, at fætre og venner har pakket produkterne, og at han nu er med til at skabe nye arbejdspladser i designindustrien.

Dernæst var jeg ude for at se min ven, Jakobs, nye fabrik. Han er den ene af de to, der står bag Jacob & Jakob Icecream. Få år tilbage var han køkkenchefen, der bragte Søllerød Kro på Michelinstjernernes kort. Så fik han den idé at lave verdens bedste is, og sådan en idé kræver, at man ikke går på kompromis med noget som helst. Når man i dag ser de smukke kvadratiske halvliters luksus-is, så tænker man ikke, at han selv står i 30 graders frost og producerer is 50 timer om ugen, at der ind imellem kommer et hold ældre arbejdskraft og pakker, at der printes labels ud i kontoret ved siden af, og at weekender og ferier har været inddraget i flere år. 
Jeg bliver så imponeret over den iver, mine venner lægger for dagen. Fordi de tror på deres idéer - brænder for dem. Der er ingen garanti for, at det går godt, og jeg husker en anden ven, som overtog sin fars forretning i Vestjylland. Når det gik ham dårligt, var byens indbyggere ikke sene til at kalde ham et fjols, og når det gik ham godt, var han bare heldig.

De fleste glemmer, hvilket enormt arbejde, der ligger bag en succes. Vi glemmer også ind imellem, at uddannelse selvfølgelig kan være godt at have, men at det ikke nødvendigvis er det, der får hjulene i gang. Vi skal lære de helt unge generationer, at det er de få, der kommer hurtigt og nemt til succes, og at flid og vedholdenhed kan være lige så godt som et guldrandet papir fra de videregående uddannelser.

Godt nytår!

 

Andre læser også