Jeg hader, når nogen siger: Hvad sagde jeg?!

Men altså....hvad sagde jeg?! Jo, for to år siden sagde jeg på denne side, at jeg mente, det var en stor fejl, at man brugte anonyme sæd donorer, fordi mennesker generelt har brug for at vide: ”Hvor kommer jeg fra?” Og på TV avisen kunne man i den forgangne uge følge den unge Mads, som blot er en af mange tusinde donorbørn, der forsøger at finde svaret på netop det spørgsmål.

Hans problem er, at han kun kender et nummer på en donor, og derudover kan han stort set ikke få nogen oplysninger om sit fædrene ophav. For ham handler det ikke om en dårlig opvækst hos moderen, som skal opvejes. Det handler ikke om den store familiære genforening med faderen. Det handler bare om, at han fra day one har haft en sort plet i sin bevidsthed. Han har følt sig snydt. Følt at han blev frataget retten til at vide, hvor han kommer fra. Han mangler simpelthen halvdelen af sin egen historie og selvforståelse.

For blot et par uger siden var det en anden sæd donor historie, der fyldte nyhedsfladen, nemlig historien om den donor, der har givet liv til flere end 50 børn, som er i fare for at få den arvelige sygdom NF1, som man bestemt ikke skal spøge med. Flere end 50!!! Er jeg den eneste, der forarges over det antal? Altså at man bruger sæd fra den samme donor til så mange? Jeg synes, det er dybt problematisk. For hvad når man overser genetiske fejl og alvorlige arvelige sygdomme? Og hvad med indavl...er det overhovedet et tema, der diskuteres blandt dem, der skal fastsætte de etiske regler?

Samtidig med, at vi fulgte den unge Mads i nyhederne, så fulgte vi også en ung sæddonor, som havde valgt ikke at være anonym. Til gengæld mente han at være blevet far til sådan ca. 200 børn...!!! Ingen højere?

Det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår de kvinder, der så brændende ønsker sig et barn, for det gør jeg. Jeg har både veninder og familiemedlemmer, der har gjort brug af sæddonation, og jeg under dem den lykke, det har været. Men hvis vi med den teknologi, vi har til rådighed, mener, at det er en menneskeret for kvinder at blive gravide, så bliver vi også nød til at kigge på de rettigheder, vi udstyrer de endnu ufødte børn med. Og her mener jeg, at vi har pligt til at kunne fortælle disse børn, hvor de kommer fra, den dag de måtte ønske det.

I årevis har programmet ”Sporløs” kørt med stor succes i hele Skandinavien, fordi så uendeligt mange mennesker ønsker at spejle sig i det ansigt, som de måske har arvet nogle træk fra. Bare én gang. Bare fem minutter. Hvorfor vil vi med fuldt overlæg fratage nogle børn denne mulighed?

1. oktober trådte en ny lov i kraft, som gør det muligt at vælge sæd fra en ”åben donor”, det vil sige, at barnet, når det er fyldt 18, kan indhente oplysninger om faderens identitet. Næste skridt må være, at man forbyder ”lukkede donorer”.

Ugens brev

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk