I den kommende uge er der folkemøde på Bornholm. Da man i 2011 afholdt folkemødet første gang, var der ca. 10.000 besøgende, og mange journalister og meningsdannere havde travlt med at udråbe det til den mest tåbelige idé. Året efter var der 27.000 besøgende, men så eksploderede det. Det er svært for Allinge-Sandvigs 1.500 beboere at se det som andet end en gigant succes, når man igen i år venter flere end 100.000 gæster i løbet af de tre dage, folkemødet varer.
Jeg selv har været med til fire af de fem foregående møder og er fuldkommen vild med denne politiske fest, som jeg rent faktisk mener, bliver taget seriøst af deltagerne. Det skaber en nærhed til vores politikere, som både de og vi kan nyde godt af. Men i anledning af folkemødet og de mange debatter der venter, har jeg en bøn til politikerne. En bøn som rækker langt ud over folkemødet.
For et par uger siden hørte jeg nemlig Poul Nyrup Rasmussen i Radio 24syv. Han skulle kommentere på sagen om Dong, som han tidligere advarede mod, at man solgte for billigt. Det var tydeligt, at journalisten gerne ville have Poul Nyrup til enten at jorde Bjarne Corydon eller i det mindste sige: ”Ha! Hvad sagde jeg”. Men Nyrup holdt fast i sin egen kurs og sagde, at Bjarne Corydon helt sikkert havde gjort sit bedste, men at han selv ville have handlet anderledes. Dér gik det op for mig, hvor sagligt og fint det er, når man undlader at nedgøre dem, man er uenig med.
Det er ikke spor svært at finde eksempler på det modsatte. For nylig var det Zenia Stampe (R), der kaldte socialdemokraterne for ”hamrende usolidariske”, blot for kort tid efter selv at blive kaldt ”spejlblank” af Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Dette blev efterfølgende til en overskrift i Ekstra Bladet, hvorpå Zenia Stampes mand, Martin Lyngbo, valgte at kalde Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, for en pikspiller (jo, det skrev han faktisk).
Hør nu her venner: Vi ved godt, I er uenige i mange ting. Det er logisk, idet I jo repræsenterer forskellige partier med forskellige holdninger og værdier. Derfor er det også spild af kræfter og vores andres tid at mundhugges på denne uværdige måde. Vi behøver sådan set slet ikke at vide, hvad I mener om, hvad de andre mener. I kunne nøjes med at fortælle, hvad jeres egen holdning til tingene er.
Af samme grund var det pinagtigt med hele neger/nigger affæren, hvor Jeppe Kofod (S) med fuldt overlæg og derfor i ond tro oversatte Søren Espersens ordvalg ”neger” til ”nigger” i et tweet på engelsk. Søren Espersen burde sandsynligvis ikke have brugt ordet neger, men ham om det. At forsætligt oversætte udtalelsen forkert, vidner jo om, at man ønsker at udstille nogen (helst også udenfor landets grænser), og sådan en manøvre er uværdig. Det er mere begavet og virkningsfuldt at lade folk udstille sig selv.
Disse forudsigelige politiske nedrigheder får – tror jeg – de fleste til helt at holde op med at lytte efter eller gide læse, hvad der tweetes, skrives og siges. Og for vores børn og unge er det alt andet end forbilledligt. Tværtimod kan det trække lange skygger af mobning og give et billede af, at voksne gerne må kalde hinanden hvad som helst.
Slutteligt vil jeg sige, at hvis du har tabt tråden eller er blevet gabende træt af at læse, hvad jeg mener om, hvad en politiker mener om, hvad en anden politiker mener…ja, så har du blot bekræftet min påstand.
