Dette her er muligvis artiklen, som alle mænd burde læse. Jeg har nemlig bemærket et mønster i de breve, jeg får fra kvinder i alderen fem og fyrre til ca. tres år. Problemerne er forskellige, men det underliggende spørgsmål ofte det samme: 'Var det det?'
Underforstået: Var det hvad livet/ægteskabet havde til mig? Mange af de kvinder har opfattelsen af, at voksenlivet er gået med at servicere andre: børn og mand ikke mindst. Vi kan sagtens diskutere, om det rent faktisk forholder sig sådan, og om kvinderne ligger, som de har redt, men det bliver en anden gang. Det, der interesserer mig, er denne pludselige opvågnen. Som om kvinderne først NU opdager, at de haren seksualitet. Først NU finder ud af, at de er gået glip af noget i deres parforhold.
På stort set samme tid begynder manden i forholdet at skrante. Der er problemer med prostata, nogle har rejsnings problemer. Og så har han for længst vænnet sig til, at konen ikke gider det der sex. I stedet har han kastet sin kærlighed på fjernsynet og lænestolen. Og lige i det samme står madammen - der ellers virkede tilfreds nok- og taler om initiativ og romantik, og hvor blev det egentlig af?
Jeg tror, mange mænd kommer i en slagschoktilstand, når de bliver konfronteret på den måde. Det er jo svært at skrue sig op til den store karrusel svingtur, når man lige sidder så godt med fjernbetjeningen i hånden.
Der har været skrevet meget om mænd i panikalderen, der pludselig skulle have motorcykel, gå i stramme jeans og rejse på 'golf'-tur med gutterne. Men kvinderne er ikke meget bedre. Jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for at sige det, men jeg har dog modtaget tusindvis af breve over de seneste tre et halvt år her på BT. Og tendensen er klar. Kvinder kommer i en sen alder i en slags brunst - og jeg citerer fra Wikipedias definition af ordet brunst: de (hunnerne, red.) har lyst til parring og virker tiltrækkende på hannerne, f.eks. ved deres bevægelser og duft.
Jeg er godt klar over, at vi taler om nogle kvinder, for hvem befrugtning ikke længere er et issue, men den andendel, lysten, kommer til at fylde meget. Og mon ikke det både kan ses og lugtes?
Nu har jeg selv rundet fyrre. Jeg synes aldrig, jeg har været scoreobjekt i byen. Og de få kærester, jeg har haft, har jeg nærmest skullet kaste en lasso efter for at trække ind. Men nu.....ja, jeg har ved gud ingen smart forklaring på det, men jeg ved, at mine jævnaldrende veninder oplever det samme: Nu er der pludselig ingen grænser for, hvor meget opmærksomhed man kan få, hvis man bare tager et par høje hæle på og ellers hviler i sig selv.
Så det, jeg vil sige til mændene, er: 'Hold liv i kludene derhjemme, så ikke konen for sent opdager sin seksualitet, eller væbn dig med tålmodighed og vær kampberedt, når dagen kommer. For den kommer helt sikkert'.
Læs ugens brev:
Brevkassen: Hvordan bliver min forældre lykkelige igen? »
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
