Hej Annette!

Jeg er en ung kvinde på 22 år, der for 10 måneder siden mødte en 40 årig helt fantastisk mand, vi begyndte at ses jævnligt, spise middag sammen, sove sammen og have god, varm og intim sex. Han er så kærlig, sød og betænksom - giver mig alt det jeg har brug for - kærlighed, kys og kram. Han er ikke bare min elsker, men også en rigtig god ven - vi kan snakke om alt.  Desværre har han en kæreste som han har været sammen med i 3 år ca. (jævnaldrene med ham). Hun ved intet om mig, eller det gjorde hun ikke lige indtil for nylig. Hun har fattet mistanke da jeg havde sendt en sms til ham som hun havde set. Dette fik hende til at stille en masse spørgsmål til ham (jeg ved ikke hvad han har svaret hende - og han vil heller ikke sige det til mig), hun er begyndte at holde øje med ham, dukke op uventet hjemme hos ham osv. Det har fået ham til at tage afstand fra mig - vi har ikke set hinanden i 2 måneder. Vi skriver/snakker sammen hver dag - også selvom han er sammen med hende. Han tør ikke ses pt, men vil stadig gerne og vil vente til der kommer "ro" på. Jeg ved alt dette er dybt forkert og at jeg burde have smuttet for længst, men jeg har følelser for manden og det ved han godt (jeg har fortalt ham om det). Jeg ved desværre ikke om det er gengældt - hvordan spørg jeg ham om det? Er det overhovedet er god ide at spørge ham?
Jeg har tænkt meget over det. Jo længere tid der går, jo mere dårlig samvittighed får jeg overfor hende. Jeg overvejer at skrive til hende, om det hele og fortælle hende alt. Men samtidig vil jeg ikke "miste" ham.

Skal jeg fortælle hende alt, eller skal jeg lade være?
Hvad skal jeg gøre?

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.



Søde unge kvinde på 22!

Tak for din tillid. Jeg er ked af at måtte starte med at irettesætte dig. Du skriver, at han giver dig alt, du har brug for. Det er ikke rigtigt. Han giver dig ikke sig selv 100%. For han spiller et dobbeltspil, som nu har stået på alt for længe, og det er ikke OK overfor nogen af jer to piger. Du skriver også, at han er en rigtig god ven. Men nej, det er han jo ikke. I har ikke set hinanden i 2 måneder, og han har taget afstand. Gør en god ven det? Han holder dig varm med sine ord, så du stadig er klar, når han har fået fingeren ud og mandet sig op til at slå op med sin kæreste. Det er faktisk ikke ret sødt.

Tænk, hvis han en dag gjorde det samme med dig, hvor DU var kæresten!!

Du skal sige fra. Ikke sige noget til kæresten, for det får du intet som helst ud af. Hun vil helt sikkert blive gal, han vil måske pludselig indse, at han har gjort noget forkert, og du bliver i begges øjne den store skurk. Lad være med det. Hold dig for god. Også til ham. Sæt ham stolen for døren og sig, at han ikke skal kontakte dig, før han er afklaret og har fået skippet den anden af. Indtil da skal du have ro.

Det vil gøre pokkers ondt på dig, men du skal holde ved. Kun på den måde er der håb for, at det en dag kan blive jer. Helt reelt.

Hun er hans ansvar. Det er ham, der skal have dårlig samvittighed overfor hende. Du er dit ansvar. Du skal sikre dig den bedste løsning. Bid smerten i dig nu og lad tiden arbejde for dig.

Knus fra Annette