Hej Annette.

Jeg er en pige på 18 år, der lige har fået en kæreste på 19, snart 20. Vi går på samme gymnasium, jeg går i 2.g, og han i 3.g

Som sagt er vi lige blevet kærester, men vi har en meget lang og indviklet historie med underlige on/off forhold der har varet i tre år. Der var en lang periode hvor vi ikke snakkede sammen, hvor jeg fik en anden kæreste, og vi var kærester i ca. 1,5 år. Det gør at jeg har en del mere erfaring på området end ham, da han aldrig har haft en "rigtig" kæreste.

Jeg er meget vant til, at man er sammen med hinandens familier, er hjemme hos hinanden og ser hinanden jævnligt. Min kæreste har meldt ud at han ikke vil have det på Facebook, eller at vi opfører os som kærester i skolen, hvilket jeg selvfølgelig respekterer og synes er fint nok. Udover det vil han heller ikke være sammen hjemme hos en af os, hvis vores forældre er der, hvilket går mig meget på. Det gør mig ked af det, at han ikke vil have mig med hjem, men samtidig vil jeg heller ikke presse ham, da jeg ved, hvor nyt det her er for ham, og hvor usikker han er på det hele. Samtidig gør det det utrolig svært at ses jævnligt, da vi begge bor hjemme.

Mit spørgsmål er nu: hvor meget kan jeg kræve? Kan jeg kræve at vi er sammen hjemme hos hinanden, eller skal jeg vente, til han er klar? Jeg er bare bange for, at der kommer til at gå lidt tid, og det er selvfølgelig okay, men jeg har ikke lyst til at vente et halvt år.

Jeg er utrolig bange for at presse ham, da jeg ved, at hvis han bliver for presset kommer det ikke til at fungere. Da forholdet har været tre år undervejs er jeg nok også en smule utålmodig. Hvor meget kan jeg kræve? Og hvor længe skal jeg vente, hvis jeg ikke vil presse ham? Håber du kan hjælpe.

Mvh. Pigen med det røde hår

********************

Kære rødhårede pige!

Jeg synes egentlig, det er interessant, at han ikke vil udbasunere forholdet på FB, og at han ikke vil have kæresterier i skolen. Jeg håber, det er af den rigtige årsag. Jeg synes, det virker meget modent af ham – næsten som man ville gøre det, hvis man arbejdede i samme virksomhed.

Omvendt kan det også tolkes som, at han er umoden til at have et seriøst forhold. Jeg kan selvfølgelig godt blive bekymret på dine vegne, når du nu fortæller, at han heller ikke vil vise sig med dig derhjemme. Er han rigtig glad for dig? Eller er han flov over dig? Det er du nok nødt til at spørge lidt ind til. Og jeg synes også, du kan spørge, hvorfor han ikke vil have dig med hjem og ikke mindst få svar på, hvad han egentlig synes, der skal til, for at du kan opnå den status. Hvorfor ha han det sådan? Man kan sagtens stille en masse spørgsmål og stadig respektere hinandens beslutninger.

F.eks. kunne det handle om, at han har en lidt mere gammeldags opfattelse af parforholdet. At det skal være seriøst, før man involverer sine forældre. Og det kan handle om generthed. Ligesom det også kan handle om, at han er flov over sine forældre. Der kan være SÅ mange årsager, og som hans kæreste synes jeg, du har ret til at spørge ind. Du kan sagtens spørge uden at presse. Du behøver ikke starte med ”hvornår?” eller ”hvorfor?” Du kan jo begynde sætningen med: 'Jeg er så nysgerrig på dig-retorikken', Måden at spørge på kan være alt afgørende for, om han føler sig presset eller ej.

Jeg kan godt forstå, du er utålmodig, men tænk lidt på det som en kat, du skal kalde til dig. Katte kommer, når de er klar og reagerer ikke på en ordre. Du skal vinde kattens tillid først og derefter være tålmodig. Kan du klare det, tror du? Jeg håber, han virkelig er glad for dig. Jeg mærker, at du har kæmpet for det her, så jeg ønsker dig alt det bedste.

Knus fra Annette