Kære Annette !

Jeg har nu gået på efterskole et halvt år, og er blevet forelsket i min lærerinde. Det startede egentlig allerede første dag på en måde, hvilket vil sige at hun allerede selvom jeg ikke havde sagt mere end to ord til hende, var den bedste lærer på skolen, og den eneste jeg havde lyst til at snakke med, men jeg tænkte ikke videre over det.
Fordi, for det første har jeg aldrig haft så store følelser for nogen før, som jeg har nu for min lærerinde, og for det andet har jeg aldrig set mig selv som homo/biseksuel - ikke at jeg har noget imod homoseksuelle, tvært imod jeg har altid synes at det var fedt at de bare stod frem som de var.

Men nu står jeg i dette dilemma at det vist ikke bare en lille forelskelse, men det har nu stået på i 3 måneders tid, jeg kan ikke rigtig lade vær med at kigge på hende hele tiden, og hver gang jeg får øjenkontakt med hende går verden i stå, og jeg er midt i et magisk univers, hvis hun lige får rørt mig med hendes hånd, går det stød op i gennem hele kroppen, og jeg bliver vildt glad.

Derudover bliver jeg også meget jaloux hvis jeg ser hun smiler elle snakker til andre elever, hvilket jeg godt ved jeg ikke kan tillade mig, men jeg kan ikke gøre for det for hun betyder rigtig meget for mig.
Når hun har fri hvilket hun hver tirsdag bliver jeg helt trist, og har ikke lyst til at stå op, for det hele føles meningsløs, og når jeg er hjemme på weekend bliver jeg altid ked af det, fordi jeg savner hende og jeg kan ikke snakke med nogen om det, for min familie ved ikke noget om min forelskelse.

Jeg er også begyndt at drømme om hende, eller det har jeg faktisk gjort i noget tid, og hver gang hun har været med i min drøm er jeg glad, og kan slet ikke vente med at falde i søvn igen, så jeg forhåbentligt kan drømme videre om hende.

Grunden til at jeg skriver til dig, er at jeg håber at du kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre nu? Om jeg skal konfrontere hende med min forelskelse, eller bare håbe på det snart går over (indtil videre er jeg bare blevet mere og mere forelsket i hende) 

Jeg håber du vil give et svar.

Mvh
Mig

*********

Sødeste dig!

Du er langt fra den eneste, der har været forelsket i en lærer. Jeg havde nær sagt: Har alle ikke prøvet det? Du får en dejlig tid på efterskolen, og det skal du nyde i fulde drag.

Det er jo sådan, at lærere ikke må have et forhold til deres elever, og derfor står du også magtesløs i denne situation. Det er lidt ligesom at dyrke et idol, man aldrig får chancen for at score.   

Altså, du kunne jo overveje at tale med din lærerinde om det, så hun kunne få lov til selv at afvise dig. Dels fordi hun skal, og dels fordi hun nok ikke føler helt det samme. Det sidste er selvfølgelig ikke noget, jeg kan vide, men sandsynligheden er ufatteligt lille. Risikoen ved at blotte dine følelser er, at det kan blive meget akavet, og at du kan blive frygteligt såret. Jeg har svært ved at vurdere, hvad der er bedst for dig; at lade det ligge eller sige det, som det er.

På sin vis kunne det være godt for din lærerinde at vide, hvad hun har at gøre med, så hun ikke uforvarende kommer til at tænde dig endnu mere.

Jeg synes, du skal bruge denne oplevelse til at blive klogere på dig selv. Måske er du homoseksuel, men det kan også være alt muligt andet: Længslen efter en autoritet eller et forbillede. Du skal forholde dig åben og måske finde ud af, hvad det er ved din lærer, der vækker dine følelser. Hvis du tillader dig denne nysgerrighed, så vil du måske få en indsigt, som modner dig til senere forhold.

Drøm sødt men husk, at dette forhold ikke kan realiseres. På trods af denne lidt nedslående besked ønsker jeg dig et godt nytår.

Annette