Hej Annette!
Jeg sidder med et lille eller større dilemma, om man vil, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med. Rendte for ca 4-5 måneder siden igen ind i en pige, som jeg så sidst for cirka et år siden.
Til at starte med sås vi kun lejlighedsvis, når vi handlede sammen, men det har stille og roligt udviklet sig i løbet af tiden og her indenfor de sidste 14 dage til en måned er jeg begyndt at overnatte ved hende og har stort set ikke været hjemme andet end lejlighedsvis.
Når vi er sammen, laver vi som regel ting som kærestepar normalt ville, ergo vi sidder og nusser og putter, går ture, kysser osv.
Jeg har mødt hendes umiddelbare familie, og hun har også hilst på noget af min. Jeg er rigtigt glad for hende, og hun virker også rigtigt glad for mig, men vi er ikke kærester. Og nogle gange så afviser hun mine tilnærmelser med samme respons, at vi ikke er kærester, mens at hun andre gange »tager imod«, hvilket naturligvis forvirrer mig et eller andet sted.
Jeg har snakket med hende om det, og hun siger, at hun helst ikke vil være kærester med mig, da hun er bange for, at det ødelægger det, vi har sammen, da vi er meget tætte på hinanden, fx at vi skulle blive sure på hinanden med mere. Jeg har dog sagt til hende, at så vidt mig angår, har jeg ikke tænkt mig at ændre opførsel overfor hende, hvis vi valgte »at sætte ord på« det, som det formentlig allerede er.
Men jeg ved ikke rigtigt, hvad pokker jeg skal gøre for at overbevise hende om, at hun ikke har noget at frygte. For hun opfylder alle mine behov i henhold til, hvad jeg søger i en evt kæreste, og jeg vil vitterligt gerne have hende i mit liv, og til tider virker det også som om, hun gerne vil mig - gennem hendes væremåde samt det, at hun drager paralleller mellem mig og hendes tidligere kærester. Og jeg ved, at jeg ville blive ked af det et eller andet sted, hvis hun gik hen og fandt sig en kæreste, og det så ikke var mig.
But what to do?
Mvh
Kære du!
Jeg synes, du sætter dilemmaet rigtig fint op i din afrunding: »Du ville blive ked af det, hvis hun fandt en kæreste, og det ikke var dig.« Der holder du dig nemlig på din egen banehalvdel. Der har du alle dine egne følelser samlet i én sætning.
Desværre tror jeg, din veninde gerne vil holde netop den mulighed åben: Hun er glad for dig, men tænk, hvis der nu kom noget bedre forbi. Det er en benhård konklusion, for er du da ikke god nok? Jeg tror, hun tvivler, og jeg tror den tvivl handler om, at hun ikke er glad nok for dig. For var hun det, ville det ikke betyde noget for hende, om du havde visse fejl og mangler (som vi alle har).
Desværre er der alt for mange, der gerne vil have forhold på den måde: Holde andre muligheder åbne…og så har de ikke lovet for meget. Hendes begrundelse med, at det ville gå ud over jer, hvis I blev sure på hinanden, jamen…den begrundelse er jo begrundelsen for slet ikke at have noget forhold til nogen nogensinde. For alle forhold vil opleve, at parterne bliver sure på hinanden. Før eller siden. Alle forhold vil opleve dybe kriser. Det er jo netop det, der runder parterne af og sikrer, at man kan indgå kompromiser med respekt for hinanden. Uden kompromiser og uden kampe er der ikke noget holdbart parforhold. Så hendes argument er noget forvrøvlet sludder.
Hun kan også være bange for at binde sig. Generelt. Men så skal du måske lede efter noget andet, for du har det jo omvendt. Du vil gerne bindes til hende. Du vil gerne knytte det bånd, der er mere end venskab.
Jeg synes, du skal fortælle hende, at du har brug for at vide, hvor I står af den simple årsag, at du ville blive ked af det, hvis hun fandt en anden kæreste. Hun skal ikke have lov at feje dig af. Hun er nødt til at komme ud af busken og fortælle, hvorfor I ikke kan være kærester. Hvis hun tør sige, at hun holder mulighederne åbne eller bare ikke vil bindes, så må du jo gøre op med dig selv, om du kan leve med det. Men jeg tror i så fald d skal forberede dig på et senere nederlag.
Hvis hun ikke vil bindes, vil det føles som et snærende bånd, hver gang du forsøger at fastholde hende og gøre hende til din kæreste. Det kan måske godt lade sig gøre over tid at gøre hende tryg i jeres forhold, men du skal væbne dig med tålmodighed.
Du er oppe mod hårde odds, men jeg håber egentlig for jer begge, at hun tør tage chancen og springe ud i parforholdet.
God sommer. Annette
