Del 3:3 - hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?
For ikke ret længe siden deltog jeg i en tænketank på Christiansborg, hvor vi skulle debattere det nordiske samarbejde, herunder: Hvad vil det sige at være nordisk? Vi kom ud ad mange sjove tangenter, men på ét punkt var vi splittet og havde svært ved at nå hinanden. Og det var da talen faldt på sprog. Hvor vigtigt er vores sprog?
Jeg hører klart til i den lejr, hvor sprog betyder ekstremt meget. I den anden lejr sad bl.a. en kvinde, som arbejder i en dansk virksomhed, hvor de til daglig taler engelsk med hinanden. Det forstår jeg sagtens, at man er nødt til i visse virksomheder, men man kan næppe påstå, at det er kendetegnende for, hvordan man kommunikerer i størstedelen af de danske virksomheder. Den påstand er simpelthen for – undskyld jeg siger det – højrøvet. Diskussionen bragte følelserne i kog.
Men se, det interessante var, at diskussionen blev lukket ned med et: ”Når det kommer til det danske sprog, så har vi allerede tabt på forhånd. Det vil uddø!” Jeg vil nødigt sætte navn på den, der sagde disse ord, men jeg mener af hjertet, at det er forkert. Jeg prøver ikke at bryste mig af, at vi er nogen fandens karle her i Danmark, og at verden ikke kan leve uden os danskere, men jeg vil sige, at de, der mener, at dansk allerede er fortid, de er med til at give vores udviklingsmuligheder et nakkeskud. Jeg bemærker godt, at dem, der hylder det engelske sprog, har en tendens til at synes, de selv står for udvikling, mens vi andre står for afvikling. Men jeg tror, de tager grueligt fejl.
Naturligvis skal vi lære os andre sprog – det allermest naturlige ville i øvrigt være, at vi blev bedre til tysk, eftersom det er vores på alle planer største handelspartner i Europa – men det er ikke det samme som at erstatte sig eget sprog med et fremmed.
Når jeg slår så hårdt på, at vi skal bevare det danske sprog, så handler det ikke om, at jeg er grebet af en nationalistisk stemning, men det handler om ren og skær forretning. Den forretning som hedder Danmark, og som jeg i de foregående uger har skrevet om.
Hvis vi lignede alle andre, hvorfor skulle nogen så interessere sig for os? I den verden, hvor jeg arbejder til daglig – den kreative verden – er det helt afgørende, at tingene tager afsæt i noget, der er ultra dansk. Det er sådan, vi gør os bedst på filmlærredet. Det er sådan, vi gør os bedst på TV. Det er der, vi sætter nye standarder for, hvad man skal kunne på teatret. Det er der, vores forståelse for arkitektur, billedkunst og design udstråler, at dansk er noget særligt. Vi kommunikerer på dansk, når vi er kreative. Og vores kreativitet har berømmet os ude i verden.
Læs også: Del 2: Danmark bør fremstå tydeligere i en globaliseret verden
Så er der stadig en masse gode bud på internationale virksomheder ved siden af. Det er dejligt. Men at tro, at den kreative og kunstneriske branche (som trods alt er der, hvor vi afspejles allermest) ville kunne eksistere på samme høje niveau uden vores sprog, det er for mig helt gak-gak. Vores nordiske naboer er gået i den modsatte retning og har erstattet de mange engelske låneord med nye nationale ord, og jeg tror ikke, at nordmændene eller svenskerne føler sig bagefter af den grund.
Sidst men ikke mindst undrer jeg mig over, at man overhovedet tillader sig at diskutere, om tilflyttere skal lære at tale dansk, hvis man samtidig er af den holdning, at dansk er ved at uddø. Man får lyst til at vende sig om og sige: Så tal dog selv dansk, mand.
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
