Byline: boliga.dk

Forskellen på Danmarks dyreste sommerhus og landets billigste udgør for øjeblikket hele 199 kvadratmeter og 28.925.000 kr.

Men mens man hurtigt kan lade drømmene vandre til sommerdage på terrassen med udsigt over havet foran et over 220 kvadratmeter stort sommerhus.

Ja, så er det nok den modsatte ende af sommerhus-markedets pris-skala, der interesserer langt de fleste danskere, der går med tanker om at investere i et feriehus.

Hidtil er det i Hemmet ved Ringkøbing Fjord, Holbæk ved Isefjorden og Jægerspris ved Roskilde Fjord, at årets sommerhuskøbere har fået deres nye ferie-hjem til de laveste

kvadratmeterpriser på omkring 10.000 kr.

Mens køberne i Hornbæk på Sjællands nordkyst og i Henne ved Vesterhavet i gennemsnit har givet over 20.000 kr. for hver eneste kvadratmeter sommerhus.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Her kan du se de fem billigste sommerhuse, der er til salg lige nu

 

5. Bøgevej 8, Vemmingbund - 150.000 kr.

Sommerhuset her ligger på en dejlig, lejet grund i det Sønderjyske ganske tæt på Dybbøl og blot et stenkast fra vandet i Sønderborg Bugt.

Det 35 kvadratmeter store hus trænger ifølge salgsopstillingen til en kærlig hånd.

Se sommerhuset her

Foto: Foto: Home Broager
Vis mere

 

5. Abishøje 10, Fjerritslev - 150.000 kr.
Foto: Mæglerfirma Asger Larsen

Sommerhuset rummer knap 100 kvadratmeter og ligger på en grund i Hjortdal ganske tæt på Slettestrand i det nordlige Jylland.

Ifølge mæglerens salgsopstilling er huset pænt og velholdt - og så er der pejs og en overdækket terrasse til sommeraftenerne.

Se sommerhuset her

Foto: Foto: Mæglerfirma Asger Larsen
Vis mere

 

4. Hc Sierstedsvej 6, Hasle - 149.000 kr.

Denne hytte ligger i Hasle Hytteby på Bornholm - og der er for øjeblikket to af dem til salg.

Hver byder på 12 kvadratmeter med fire sovepladser, der kan skilles ad til et mindre køkken. Til husene hører der et fællesområde med bl.a. aflukkede baderum og tv-stue.

Se sommerhuset her

Foto: Foto: Freck Bolig
Vis mere

 

3. Bjørnsvej 10, Eskebjerg - 145.000 kr.

Mægleren kalder dette sommerhus - sat lidt på spidsen - "et attraktivt alternativ til en campingvogn".

For den beskedne sum, huset koster, får man nemlig her et boligareal på 41 kvadratmeter bl.a. fordelt på to store værelser. Huset ligger i Kaldred på Vestsjælland.

Se sommerhuset her

 

2. Lonevej 2, Eskebjerg - 135.000 kr.

På en stor lukket grund i Kaldred nær Kalundborg ligger dette sommerhus, der fordeler sig på flere forskellige småhuse, der ifølge salgsannoncen ikke er "skønnet nogen værdi".

Det ene indeholder bl.a. køkken og stue/soverum, mens det anden fungerer som skur.

Se sommerhuset her

Foto: Foto: EDC Westermann
Vis mere

 

1. Carlsbergvej 12, Lendrup - 75.000 kr.
Foto: Mæglerfirma Asger Larsen

Danmarks billigste sommerhus udbudt til salg for øjeblikket ligger på en lejet grund i Lendrup kun ganske få meter fra badestranden ved Løgstør Bredning.

Huset er 28 kvadratmeter stort (eller småt) og trænger til en kærlig hånd.

Se sommerhuset her

Foto: Foto: Mæglerfirma Asger Larsen
Vis mere


Denne artikel er bragt af boliga.dk