Der findes de haver, som mest af alt er en græsplæne omringet af en bøgehæk, og så er der de haver, hvor man finder lysthuse, store blodbøge og ældgamle rhododendron.

Det er de haver, der næsten er for meget til betegnelsen have, og som nærmere bør smykke sig med titlen af park.

Det er også i boliger, som er noget mindre pompøse end Marselisborg Slot, at man kan finde unikke - og ganske store - haver. Ligesom det absolut ikke kræver en millionapanage at få råd til sin egen version af ens favorit-park.

Boliga har her samlet fire parklignende haver - der alle koster under to millioner kroner

Villa i Hesselager

Foto: Home Svendborg v. Jens Storm​
Vis mere

De færreste kan nok fremvise eget gadekær mellem bunddække og frugttræer, men i den store have her kan man finde et sådant - ligesom der er et ildsted.

På den store grund på mere end 4.000 kvadratmeter er der også en murermestervilla, som med stuk, rosetter og pejs godt kan matche den parklignende have.

Pris: 1.795.000 kr.

Se endnu mere til villaen her

Villa i Fårup

Foto: Home Randers v. Peder Jakobsen
Vis mere

Store træer, smuk beplantning og en beliggenhed direkte på til naturen. Der er park-smæk for alle skillingerne i det nordjyske, hvor man finder denne firlængede landejendom på en stor grund på 4.934 kvadratmeter.

Der er også en gårdhave, en gårdsplads og selvfølgelig flere udhuse. I dem finder man blandt andet en gildesal og et lydstudio.

Pris: 1.995.000 kr.

Se haven - og huset her

Villa i Løgstrup

Foto: Danbolig Bent Kohls
Vis mere

For mange haveelskere vil det nok krible i de grønne fingre, når de ser hvad denne have byder på af bede, buske og træer. En havedam er der sågar også i de grønne omgivelser.

Det er ikke alene haven, der er stor, det er selve boligen også - og så er der flere bygninger til ejendommen.

Pris: 1.795.000 kr.

Se mere til herligheden her

Villa i Tranekær

Foto: Danbolig Langeland
Vis mere

Stor grund - stor bolig - stor mulighed for at nyde naturen.

For ikke alene går haven direkte op til skoven - der er også frugttræer, terrasser og en nyttehave i den store park, der hører til huset. Ikke alene er der både plads og pragt udendøre. For selve huset bliver beskrevet som havende "flot arkitektur".

Pris: 1.195.000 kr.

Se mere her