Spændingen udløst: Her er danskernes boligrenter
Boligejere kan ånde lettede op i denne omgang. Men formentlig netop kun i denne omgang, påpeger ekspert.

Boligejere kan ånde lettede op i denne omgang. Men formentlig netop kun i denne omgang, påpeger ekspert.

Danske boligejere undgik en renteforhøjelse på onsdagens rentemøde i Den Europæiske Central Bank (ECB) torsdag eftermiddag.
Helt som ventet fast ECB-chef Christine Lagarde og co. nemlig renten på 2,0 procent.
Det betyder, at boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år - næste gang til juli - kan ånde lettet op i denne omgang.
Men netop kun i denne omgang.
For investorerne på markedet er overbeviste om, at det er en stakket frist.
Allerede til ECBs næste rentemøde til juni vil renten bliver sat op til 2,25 procent, forudser markedet.
Herhjemme er chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe Thagaard på linje med markedet.
»Vi forventer, at ECB vil blive nødt til at hæve renten to gange hen over sommeren,« siger han og tilføjer:
»Der venter med andre ord en regning for boligejere med variabel rente, og for dem, der har prioritetslån og F-kort-lån vil det slå hurtigt igennem, hvis vi og markedet får ret i vores prognoser.«
I Jyske Bank hælder man omvendt imod, at ECB holder renten i ro på 2,0 procent på de kommende rentemøder under forudsætning af Hormuzstrædet bliver genåbnet inden for få uger.
Dagens rentemelding fra ECB kommer i kølvandet på dugfriske inflations- og væksttal for eurozonen, som blev offentliggjort torsdag formiddag.
Inflation steg i april til 3,0 procent i euro-området. Det var et nøk mere end de 2,9 procent, analytikerne havde forventet.

Omvendt var der ikke meget fart på væksten i euro-området i første kvartal i år. Væksten landede på beskedne 0,8 procent sammenlignet med samme kvartal i 2025.
Cocktailen af stigende inflation og svag vækst er en besk drik. For det stiller Den Europæiske Centralbank i et svært dilemma:
Hvis ECB-chef Christine Lagarde på næste rentemøde i juni tager et sip af cocktailen og hæver renten for at tæmme den stigende inflation, vil det andet andet lige trække endnu mere fart ud af den i forvejen ikke prangende vækst i euroområdet.
Hvis hun derimod lader glasset stå og holder renten i ro, er der risiko for, at inflationen stiger yderligere og i værste fald spreder sig fra olie-, gas, benzin- og dieselpriserne til dagligvarer, større forbrugsgoder, tjensteydelse og lønninger og dermed sætter gang i en ond inflationsspiral, som vil kræve endnu større renteforhøjelser at banke ned igen.
Lige nu har Lagarde og co. valgt at forholde sig afventende frem mod næste rentemøde i juni.
Hvis olien inden da igen flyder gennem Hormuzstrædet, vil oliepriserne falde mærkbart og behovet for en eller flere renteforhøjelse være markant mindre.
Hvis strædet fortsat er lukket og situationen i Mellemøsten forværret til juni, vil der være stor sandsynlighed for, at Christine Lagarde griber ud efter cocktailglasset og hæver det og renten.
ECBs mandat er meget enkelt: Centralbankens opgave er at holde inflationen på 2,0 procent på såkaldt mellemlang sigt.
Det taler for, at ECB hæver renten henover sommeren.
»Forventningen er, at ECB må hæve renterne for at sikre sig, at stigningerne i energipriserne ikke får inflationen til at løbe løbsk de kommende år,« siger Sune Malthe-Thagaard.
Forventningen om renteforhøjelser fra ECB har for længst sat sig i renterne på flekslån som F3 og F5.
De er steget med cirka 0,5 procentpoint, siden USA og Israel 28. februar indledte krigen mod Iran, der som modreaktion lukkede Hormuzstrædet og dermed hanerne for en femtedel af verdens olieforsyning.
Før krigen mod Iran lå F5–renten på 2,4-2,5 procent. I dag danser den omkring tre procent, mens F3-renten ligger lidt lavere på cirka 2,8 procent.
USA og Israeks angreb på Iran er skidt timing for alle de boligejere, der får fastsat ny rente på deres F3- og F5-lån her i begyndelsen af maj.
Hvis F5-renten i stedet var blevet låst i februar fremfor i maj, ville de berørte boligejere ifølge beregninger, som Nordea har foretaget for B.T., være sluppet cirka 370 kroner efter skat billigere om måneden de næste fem år på et afdragsfrit F5-lån på en million kroner.
Kursen på det toneangivende 30-årige, fastforrentede realkreditlån med en kuponrente på fire procent blev stort set ikke påvirket af torsdagens rentemelding fra ECB.
Kursen på 4-procentslånet - som er det lån, boligkøbere bliver kreditvurderet på baggrund af - ligger fortsat på cirka 97,6.