Kalenderbladet er vendt, og snart er foråret lige om hjørnet – benyt lejligheden til at rydde op derhjemme.

Mange af os finder motivation til at få ryddet op i vores hjem og i vores dagligdag, når årstiderne skifter. Og der er med garanti masser af tage fat på! Det kan være alt fra store ambitioner om at indrette dit hjem på en ny måde til helt lavpraktiske gøremål som at få ryddet op i dine køkkenskuffer. Vi inspirerer dig til 9 ting, du med det samme kan kaste dig over i dit hjem, hvis resten af 2017 skal gøres mere ryddelig og overskuelig.

Foto: Alexander White
Vis mere

Skal der omrokeres, så gør det nu!

En ny årstid kan inspirere til ny indretning. Det kan derfor være en idé at tage tyrene ved hornene og omrokere i dine værelser, mens motivationen stadig er der. Måske handler det bare om, at sofaområdet og spisebordet skal bytte plads, eller også kan du rykke helt rundt på værelsernes funktion i boligen, hvis du har brug for et friskt pust.

Foto: Septembrearchitecture
Vis mere

TIP!

Prøv eventuelt funktionen Sketch i Houzz-appen, hvor du kan uploade billeder fra dit hjem og efterfølgende tilføje forskellige møbler og produkter til fotoet. Det gør det langt nemmere at eksperimentere med indretningen uden at skulle rykke tingene frem og tilbage, ligesom du får visualiseret, hvordan et givent område i dit hjem kan komme til at se ud.

Gem tøj uden for sæson væk

Klædeskabet er en af de værste syndere, når det kommer til rod, fordi vi ofte har for meget tøj presset sammen i skabet. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at du engang hvert halve år gennemgår alt dit tøj for at få ryddet lidt ud i det. De jeans, du ikke har gået med i et år, kan godt smides i en tøjcontainer, og den kjole, du kun har haft på én gang, kan du måske sælge videre. Derudover er et godt tip at fjerne alt sæsonbetonet tøj, når det ikke længere kan bruges. Uldtrøjerne behøver eksempelvis ikke at ligge og tage plads i dit garderobeskab om sommeren, ligesom sommerkjoler og shorts også kan fjernes om vinteren. Put det i poser på loftet, eller køb et par opbevaringsskuffer i træ eller plastik til under sengen som på billedet.

Foto: Closet Organizing Systems
Vis mere

Få styr på familiens elektronik

Opladere til smartphones, tablets og computere har det med hurtigt at blive mikset sammen i en familie. En løsning kan være at lave en oplade-station i et skab, som familien kan forbinde deres elektronik til. Det kan faktisk være rart, at stikkontakterne rundt omkring i hjemmet ikke er fyldt med opladere, men at de i stedet er gemt væk i et skab. På den måde kan man også få sig en pause fra elektronikken engang imellem. Få desuden smidt dit gamle elektronik og dine aflagte opladere ud, da det blot ligger og samler støv i skabene.

Foto: Schmidt Kitchens Palmers Green
Vis mere

Skab struktur i skufferne

Hjemmets skuffer har det ofte med at opbevare helt andre ting, end de er beregnet til. Tag dig derfor tid til at gennemgå samtlige skuffer, og smid uden tøven de ting ud, du ikke bruger. Derfra kan du begynde at lave et system i skufferne. Især køkkenskuffer med køkkengrej, knive og gafler har godt af at blive gennemgået i ny og næ, da de hurtigt bliver rodet til, når der er flere kokke i samme køkken.

Foto: Ballingslöv InfraCity
Vis mere

Badeværelsesskuffen indeholder sikkert også gamle parfumeprøver, gammelt solcreme og andre produkter, du ikke længere bruger. Få det smidt ud, og start et nyt system i skufferne og på hylderne. Hvis tingene har det med hurtigt at rode til, så anskaf dig små kurve, bøtter og trækasser, du kan opbevare og opdele badeartikler i. Det ser langt mere luksuriøst ud, når du åbner skuffen.

Foto: Gilmans Kitchens and Baths
Vis mere

Madskufferne kan i samme omgang også ses igennem. Der er højst sandsynligt mange af varerne, der har overskredet udløbsdatoen. Et godt tip til at holde styre på madskufferne er at putte tørvarer i plastikbøtter, så du undgår, at havregryn, mel og ris ender i bunden af skuffen.

Foto: Leonora Mahle
Vis mere

Kassér de gamle bøger

Det kan ikke siges for mange gange! Sørg for flere gange om året at få ryddet ud i dine ting, især de steder, der har det med at flyde over med rod. Ud over din garderobe er bogreolen et godt sted at starte, da den hurtigt kan komme til at se kaotisk ud. Tag dig derfor tid til at gennemgå dine bøger, og kasser dem, du alligevel ikke bryder dig om.
Det er desuden en god idé at fylde hele bogreolen ud, så der ikke er ledige hylder, hvor man nemt lokkes til at lægge andre ting. Får du skilt dig af med en bunke bøger, kan du i stedet gøre plads til magasiner og brætspil på de ledige pladser.

Foto: The Container Store
Vis mere

Organiser papirerne

Selv om det er begrænset, hvad vi efterhånden har af fysiske dokumenter og breve, er det stadig rart at have styr på de private papirer, du har i hjemmet. Arkiver dine papirer efter kategori, så du nemt kan finde brugsanvisninger, bankpapirer og årsopgørelser igen. Du kan også systematisere de forskellige dokumentkategorier efter farve, eller give hvert familiemedlems dokumenter en specifik farve, så de ikke bliver blandet sammen. Det er en lille ændring, der vil give dig et langt større overblik over alle dine papirer.

Foto: Alan Cordic
Vis mere

Foto: Jonny Valiant
Vis mere

Gem kaosset bag gardiner

Selvfølgelig er det ikke realistisk et have et fuldstændig ryddet og rent hjem hele tiden - især ikke, hvis man har børn boende. Derfor kan det være nødvendigt med nogle hjælpemidler til at skjule de mindre organiserede steder. Her kan et par flotte gardiner være løsningen. Det kan både være i soveværelset, til din åbne garderobe eller til andre indhak i dit hjem, der huser alverdens ting.

Foto: Trip Trap
Vis mere

Hav altid styr på dine nøgler

Overskuelighed handler om andet end bare at få ryddet op og smidt ud. I hverdagen kan det være de små detaljer, der gør, at du får en god start på dagen og en organiseret hverdag. Nøgler kan være et evigt irritationsmoment, hvis du aldrig kan finde dem, når du skal ud ad døren. Et simpelt trick som at give dem en fast plads i din entré kan gøre dine morgener mindre stressende. Det kan både være et nøgleskab på væggen, en magnetplade, hvor nøglerne hænger af sig selv eller som på billedet en kombineret stige og hylde. Du skal blot placere elementerne et sted tæt på hoveddøren, så du som det første husker at lægge dine nøgler fra dig, når du træder ind i dit hjem.

Foto: Sold Right Away
Vis mere

Få styr på garagen eller skuret

De fleste går nok ikke så meget op i ryddeligheden i deres garage eller haveskur. Men se så lige, hvor pæne og ordentlige de egentlig kan blive med få hjælpemidler. Bare ved at hænge alt haveværktøjet op på væggen vil du altid kunne finde det specifikke grej, du har brug for. Det giver ligeledes mere plads til at opbevare andre ting på gulvet, når værktøjet ikke optager kvadratmeterne. Du kan købe specielle vægopslag til forskelligt haveværktøj i byggemarkeder, men du kan også selv binde snor i enden af grejet og hænge det op på søm.

Lavet i samarbejde med Houzz

LÆS MERE:  9 ÅRSAGER TIL ROD I HJEMMET - SÅDAN KOMMER DU DEM TIL LIVS

LÆS MERE: FÅ STYR PÅ PAPIRRODET ÉN GANG FOR ALLE

LÆS MERE: SÅ ER DET SLUT MED ROD I KØKKENET - HER ER 10 NEMME TIPS TIL OPRYDNINGEN

LÆS MERE:  EKSPERTERNES BEDSTE TIPS - SÅDAN FÅR DU EN MERE RYDDELIG HVERDAG