Den populære udlejningshjemmeside løfter sløret for et meget simpelt trick, der kan lokke potentielle lejere til din bolig på Airbnb.

Det er efterhånden rimelig normalt, at folk enten udlejer eller lejer deres hjem ud via den populære tjeneste Airbnb. Hvis du er en af udlejerne, og du er træt af, at det ikke vælter ind med folk, der gerne vil leje din bolig via Airbnb, så skal du læse ekstra godt med her.

Den populære side åbner nu op for godteposen med et meget simpelt, men angiveligt ganske effektivt trick til i første omgang at gøre din bolig mere attraktiv for potentielle lejere.

Mediet Mashable skriver således, at Airbnb har foretaget billedanalyser af deres kunders annoncer, og konklusionen af undersøgelsen var ganske interessant.

Man skal bare indsætte en rød pude eller to på sine billeder, og vupti! Så burde det vælte ind med kliks og dermed stiger chancen jo også betragteligt for, at folk bider på krogen og lejer netop din bolig frem for en andens.