Små 35,6 mio. kr. for en villa på 343 kvadratmeter. Det er årets hidtil dyreste bolighandel. Men så kan de nye boligejere også prale med at bo på Danmarks dyreste vej, Hambros Allé i Hellerup. En adresse, der er forbeholdt de rige og kendte.
De nye beboere, der i maj flyttede ind på vejen, er Christopher Silcowitz, der er direktør for den finske børnetøjsvirksomhed Reima, og hans kone Kirstine Silcowitz. Og de er ikke de eneste, der i år har købt bolig i multimillion-klassen. Boliga har fundet de 10 dyreste villaer, som i år er blevet købt i Danmark via de officielle salgskanaler. Køberne har haft de helt store tegnebøger fremme og har betalt fra 17 til 35,6 mio. kr.
Selv om der for de fleste danskere er tale om svimlende høje beløb, så har den verserende boligkrise også såret liebhavermarkedet alvorligt de seneste år. Mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte villaer i hele landet de seneste fire år er faldet med 14,7 pct., viser de nyeste tal fra Realkreditrådet, at villaerne i Nordsjælland i samme periode er faldet med hele 23,5 pct.
- Boligkrisen har absolut også ramt liebhavermarkedet. De banker, der tidligere finansierede købene, løber i dag skrigende bort, når de hører de høje priser, siger Morten Skak, der er boligøkonom på Syddansk Universitet.
Liebhavermægleren Jan Fog kan også mærke, at der ikke længere bliver handlet så mange boliger i den helt dyre ende. - Mange af købere til de dyreste ejendomme har ikke deres formue i kontanter, men har investeret i aktier og andre værdier. Når de falder pga. en verdensomspændende krise, så er der mindre at købe for. Det har gjort, at der er et mindre publikum til liebhaverboliger, eller at det potentielle publikum ikke har lyst til at bruge pengene på samme måde som før, siger Jan Fog.
Årets dyreste
Villaen på Hambros Allé til 35,6 mio. kr. er årets hidtil dyreste bolig, som er solgt gennem en ejendomsmægler. Men det er langt fra sikkert, at det er den dyrest handlede bolig. For de allerdyreste boliger bliver nemlig ikke sat til salg, men afsat via liebhavermæglernes uformelle salgskanaler og netværk.
Når det drejer sig om liebhaverboliger, er det ca. hver tredje bolig, der bliver handlet på ’skuffemarkedet’, vur- derer Jan Fog. De allerdyreste boliger bliver ikke udbudt på det frie marked, fordi ejerne og køberne ønsker fuld diskretion. Her bruger liebhavermæglerne deres netværk til at finde potentielle købere.
- Jeg havde en meget dyr ejendom til salg, som ikke var annonceret. Jeg vidste lige nøjagtig, hvem jeg kunne friste, så jeg kørte ud til ham og viste opstillingen. Han og konen så huset, og de købte det, selv om de faktisk ikke ledte efter et nyt hus, siger Jan Fog. Bagefter solgte han parrets hus til genboen, som han vidste, var lun på huset.
Men også på ’skuffemarkedet’ er prisniveauet faldet drastisk.
- Den ejendom, der før kostede 50 mio. kr., koster nu 35-40 mio. kr., siger Jan Fog. En udvikling der vil fort- sætte lidt endnu, forklarer boligøkonom Morten Skak.
- Jeg tror forsat, at der vil være tendens til fald i det næste års tid, men der vil komme opgang igen, men det bli- ver en sej opgang, siger han.
