Krigen i Iran og den stigning i inflationen i både USA og euroområdet, der fulgte i kølvandet på lukningen af Hormuzstrædet, har været dyr for danske boligejere.

Og det kan meget vel blive endnu dyrere i de kommende måneder, viser prognoserne.

Før USA og Israel angreb Iran 28. februar år, kunne man gå i banken og få et fastforrentet, 30-årigt realkreditlån med en rente på 3,5 procent.

I dag er renten steget til fire procent, og kursen på 4-procentslånet ligger i dag lidt under kurs 97.

Det betyder, at man som boligejer får et kurstab på godt og vel 30.000 kroner per lånte million kroner, og det har sendt den såkaldte effektive rente på det fastforrentede 4-procentslån op i cirka 4,3 procent.

Det er også noget, der kan mærkes på den månedlige ydelse.

Sammenlignet med 3,5-procentslånet er det ifølge beregninger, som Nordea har foretaget for B.T., i runde tal cirka 300 kroner dyrere om måneden efter skat at sidde med et afdragsfrit 4-procentslån på en million kroner.

Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann forventer, at den lange rente vil stige lidt mere de næste et-to år.

Dermed er hun på linje med markedet, der forventer, at den toneangievnde amerikanske centralbank (Fed) vil hæve renten en-to gange det næste års tid.

Også de korte, variable renter er steget mærkbart de seneste fem-seks måneder.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea.  Foto: Rune Øe

Inden krigen i Iran lå renten på et F5-lån en smule under 2,5 procent.

I dag er den hoppet op over tre procent, og den månedlige ydelse er steget med 500-600 kroner på et afdragsfrit F5-lån på en million kroner.

Skal man ud at optage et afdragsfrit F5-lån på tre millioner kroner, hvilket på ingen måde er usædvanligt i hovedstadsområdet og andre dyre områder, er det altså på bare et halvt år blevet cirka 20.000 kroner dyrere efter skat om året i rentebetalinger.

Heller ikke boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år, er gået ramt forbi.

Før krigen lå F-kort-renten på lidt over to procent, alt efter hvilken obligation lånet er udstedt i.

I dag ligger F-kort-renten på cirka 2,5-2,6 procent.

Og rentepilen peger også yderligere op for boligejere med de helt korte lån.

I hvert fald hvis man spørger markedet.

I dag ligger den Europæiske Centrals Banks (ECB) ledende rente, som er styrende for F-Kort-renten, på 2,25 procent.

Investorerne på verdensmarkedet forventer ifølge Bloomberg med 94,7 procents sandsynlighed, at ECB sætter rente op til 2,5 procent her til september.

Det scenario er de danske storbanker og realkreditinstitutter fuldstændig enige i.

Samtidig spår markedet, at ECB med over 50 procents sandsynlighed hæver renten en gang mere til december til 2,75 procent.

Det vil være skidt for alle de danske boligejere, der skal have fastsat ny rente på deres F-kort-lån til januar.

Får markeret ret, kan de i så fald se frem til en F-kort-rente på cirka tre procent fra nytår.

Hvis renterne på danskernes boliglån skal falde, vil det ifølge Lise Nytoft Bergmann kræve, at der indfinder sig en geopolitisk mere rolig situation. Med en form for fred i Iran. 

Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på vil ske.

USA har nemlig varslet ‘økonomisk D-dag’ mod Iran, og mandag klokken 20 dansk tid ventes USA’s finansminister, Scott Bessent, på et pressemøde at konkretisere de økonomiske sanktioner mod Iran.

Hvis man i dag sidder med et variabelt forrentet realkreditlån og får nervøse trækninger over renteuroen, bør man ifølge Lise Nytoft Bergmann gribe ud efter knoglen og ringer til sin bankrådgiver.

»Renten er tidligere steget mere, end vi ser nu. Så hvis det her er nok til at forstyrre nattesøvnen, skal man have en snak med sin bankrådgiver om, hvorvidt man skal have et fastforrentet lån i stedet for,« siger hun.