Det er ikke blot ude ved benzin- og dieselstanderne, at konsekvenserne af Iran-krigen er blevet meget tydelig med tårnhøje priser.
Også danske boligejere og ikke mindst -køberne, der er på vej ind i højsæsonen på boligmarkedet, bliver ramt af stigende renter i kølvandet på præstestyrets lukning af Hormuzstrædet, som har sat en prop i en femtedel af verdens olieforsyning.
Renterne på både variabelt og fastforrentede realkreditlån er siden USA og Israels massive på Iran 28. februar steget mærkbart.
»De høje oliepriser har fået inflationsforventningerne til at stige og dermed også sandsynligheden for, at centralbankerne sætter renten op. De danske boligrenter har allerede reageret på de ændrede forventninger, og både de korte og lange renter er steget,« siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
Lige op til krigen var 3,5-procentslånet det toneangivende fastforrentede realkreditlån herhjemme.
Nu er 3,5-procentslånet røget ud i kulden, og renten på det toneangivende realkreditlån er nu fire procent.
Samtidig er kursen på 4-procentslånet sivet de seneste uger. Er lånet med afdrag ligger kursen på 96,6. Uden afdrag er kursen 95,7. Det betyder, at låntagerne skal sluge et mærkbart kurstab på 34.000-43.000 for hver lånte million.
Den bitre cocktail af rentehop og kursfald betyder, at den månedlige ydelse på et fastforrentet realkreditlån på en million kroner og uden afdrag den seneste måneds tid er steget med 320 kroner efter skat, viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.
Det er noget, der kan mærkes, hvis man for eksempel skal låne tre millioner kroner til en ejerlejlighed i København.
Det bringer nemlig den månedlige ydelse efter skat op på 8.370 kroner mod 7.410 kroner, hvis man lige før Iran-krigen lånte det samme beløb til et boligkøb. En forskel på 960 kroner om måneden efter skat.
Er lånet med afdrag, er forskellen mindre: Nemlig 570 kroner.
Det er ikke blot blevet dyrere at finansiere et boligkøb med et fastforrentet realkreditlån. Renten er også steget mærkbart på variabelt forrentede flekslån.
På et F5-lån er renten for eksempel steget fra 2,4-2,5 procent lige før USA og Israels angreb på Iran til nu over tre procent. For at være helt præcis er kontantlånsrenten på et F5-lån steget fra 2,46 procent lige før Iran-krigen til nu 3,12 procent.
Det har sendt den månedlige ydelse på et F5-lån på en million kroner uden afdrag op med 370 kroner efter skat svarende til ekstra 1.110 kroner om måneden for et lån på tre millioner kroner.
Er F5-lånet med afdrag er den månedlige ydelse steget med 170 kroner for hver lånte million kroner.
Højere renteudgifter sætter sig isoleret set i lavere boligpriser, da boligkøbere alt andet lige vil kunne byde mindre for en given bolig.
De boligkøbere, der afsøger markedet lige nu, skal dog ikke forvente, at sælgerne er særligt bøjelige.
Udbuddet af både huse og ejerlejligheder er nemlig lige nu lavt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Samtidig lægger den rekordhøje beskæftigelse, pæne lønstigninger samt skatte- og afgiftslettelser et opadgående pres på boligpriserne, som de nuværende rentestigninger ikke kan holde nede.
Desude er det Nordeas forventning, at rentestigningerne har midlertidig karakter.
»Vi forventer ikke, at renterne vil stige yderligere. Vi forventer, at konfliken i Mellemøsten deeskalerer. Alle - både USA og Mellemøsten - har en interesse i, at den her situation deeskalerer. Derfor forventer vi også, at der kommer ro om renten om nogle uger eller måneder,« siger Lise Nytoft Bergmann og tilføjer:
»Vi forventer ikke prisfald på boligmarkedet. Der bliver højst tale om, at toppen bliver skåret af prisstigningerne.«
Hvis man er på boligjagt her i foråret, skal man ifølge Lise Nytoft Bergmann ikke spekulere i, om renten er på vej ned eller op:
»Har man fundet sin drømmebolig, skal man slå til. Hvis renterne så falder på lidt længere sigt, kan man omlægge lånet eller få det rentetilpasset.«