Danske boligejere, der interesserer sig bare det mindste for deres økonomi, har god grund til at sidde ude på kanten af stolen torsdag eftermiddag.

Her løfter chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, nemlig sløret for, om renten skal op eller forblive uændret.

Alle tanker om en europæisk rentesænkning er effektivt blevet pløkket ned efter USA og Israels krig mod Iran, som har sendt olieprisen på rekordkurs og øget risikoen for en ny inflationskrise, der kun kan bankes ned ved at hæve renten.

Inflationen er allerede steget.

I februar lå den i euroområdet på 1,9 procent, i marts steg den til 2,6 procent og forventningen er, at den rammer 2,9 procent i april. Det vil være et godt stykke over ECBs målsætning om en stabil inflation på 2,0 procent.

Lige nu vurderer investorerne på markedet imidlertid, at Lagarde og Co. fastholder renten uændret på 2,0 procent, når ECB melder ud torsdag kl. 14.15.

Det skyldes først og fremmest, at den såkaldte kerneinflation - inflationen eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer - forventes at forblive uændret på 2,3 procent i april.

Det indikerer, at de voldsomt stigende energipriser endnu ikke har sat i højere priser på dagligvarer, elektronik, møbler og andre forbrugsgoder samt et opadgående lønpres, der vil øge inflationen i en negativ spiral.

Også analytikerne i Jyske Bank forventer, at ECB torsdag fastholder renten på 2,0 procent, da det ifølge banken endnu er for tidligt at vurdere de realøkonomiske konsekvenser af energiprisstigningerne i kølvandet på krigen i Mellemøsten.

»ECB vil dog samtidig understrege, at de har fingeren på aftrækkeren ift. at forhøje renten på et senere tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt for at sikre, at inflationen ikke bider sig fast på et for højt niveau,« skriver banken i en markedsoversigt torsdag  morgen.

Jyske Bank skriver videre, at den forventer, at ECB også vil holde renten i ro på de kommende rentemøder, men understreger, at det er under forudsætning af, at Hormuzstrædet bliver åbnet inden for få uger.

»Hvis det ikke sker, og energipriserne forbliver høje eller stiger yderligere, vil ECB formentlig alligevel føle sig nødsaget til at forhøje renten med 25 bp (0,25 procentpoint, red.) i juni og evt. igen i september,« skriver banken i sit morgenbrief.

Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centtralbank. 
Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centtralbank.  Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Investorerne på markedet er knap så optimiske. 

De forventer, at ECB hæver renten til juni for at tøjle en stigende inflation.

Sker det, er det skidt timing for danske boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år; næste gang til juli.

Renten på denne låntype følger nemlig stort set ECBs styringsrente én til én, og hvis Lagarde sætter renten op med 0,25 procentpoint til juni vil de berørte boligejere - alt andet lige - få en tilsvarende rentestigning i andet halvår 2026.

Danske boligejere, der får fastsat ny rente på flekslån som F3 og F5 her til maj, ser også ud til at være uheldige med timingen.

Eksempelvis er renten på F5-lån siden USA og Israels angreb på Iran 28. februar steget fra 2,4-2,5 procent til nu at ligge lige over tre procent.

Lander F5-renten lige over tre procent ved renteauktionerne her til maj, vil det ifølge beregninger, som Nordea har foretaget for B.T., betyde, at den månedlige ydelse på et afdragsfrit F5-lån på en million kroner stiger med 370 kroner efter skat sammenlignet med renteniveau lige før USA og Israels angreb på Iran.

Også de lange renter er steget i kølvandet på USA og Israels krig mod Iran.

Før krigen kunne danske boligejere gå i banken og få et 30-årigt, fastforrentet realkreditlån med en kuponrente på 3,5 procent. 

I dag er den steget til 4,0 procent, og den månedlige ydelse på et afdragsfrit fastforrentet lån på en million kroner er steget med cirka 300 kroner.