Onsdag landede der billedlig talt en rigtig god nyhed fra Frankfurt i danske boligejeres postkasser.

Inflationen i eurolandene tog nemlig i juni et overraskende stort dyk, og det sætter en kraftig bremse på Den Europæliske Centralbanks (ECB) behov for at sætte renten op her i andet halvår i år.

Det mener i hvert fald investorerne på verdensmarkedet, viser tal fra finanstjenesten Bloomberg.

Inflationen i euroområdet faldt i juni til 2,8 procent mod 3,2 procent i maj, hvor oliekrisen - udløst af lukningen af Hormuzstrædet - havde sendt inflationen kraftigt i vejret.

Nu er olien igen begyndt at flyde gennem strædet, og det har medvirket til at banke inflationen i euroområdet hurtigere ned end ventet. 

Det overraskende dyk i inflationen fik øjeblikkeligt investorerne til at reagere.

De vurderer nu, at behovet for, at ECB hæver renten for at banke inflationen det sidste stykke ned til målsætningen på 2,0 procent, er reduceret betragteligt.

Helt konkret vurderer investorerne, at der kun er godt og vel 50 procents sandsynlighed for, at ECB hæver renten én enkelt gang med 0,25 procentpoint til september. 

For bare et par måneder siden var det markedets forventning, at ECB ville sætte renten op to-tre gange her i andet halvår 2026 for at bekæmpe den stigende inflation, der fulgte i kølvandet USA og Israels angreb på Iran og lukningen af Hormuzstrædet.

Men med det store dyk i inflationen tyder meget altså nu på, at boligejere med F-kort-lån i værste fald kan se frem til en enkelt rentestigning på cirka 0,25 procentpoint, når de får fastsat ny rente til januar.

Det er også en god nyhed for de titusindvis af boligejere, der har et såkaldt bankboliglån - også kaldet prioritetslån - da renten på denne type lån også følger ECBs ledende rente tæt.

Og kommer der flere gode nyheder hen over sommeren, kan det ikke længere afvises, at ECB-chef Christine Lagarde og co. holder renten i ro resten af 2026.

Cheføkonom i AL Sydbank Søren Kristensen vurderer dog, at ECB hæver renten en enkelt gang her i andet halvår. 

Herefter vil det ifølge cheføkonomen imidlertid hurtigt gå op for ECB, at det var en fejl henset til den sløje vækst i euroområdet.

»Vi ser derfor også en stigende sandsynlighed for, at man så allerede i begyndelsen af 2027 vil forsøge at råde bod på det ved at sætte renten ned igen,« siger Søren Kristensen. 

I dag ligger F-kort-renten på cirka 2,6 procent, alt efter hvilken obligation lånet er udstedt i. 

Hvis Søren Kristensens vurdering holder stik, vil boligejere med F-kort-lån i første halvår af 2027 betale en rente på cirka 2,85 procent, mens de så i andet halvår vil være tilbage på en rente på cirka 2,6 procent.

I bedste fald vil F-kort-renten ligge uændret på 2,6 procent de næste 12 måneder.

Den månedlige ydelse på et afdragsfrit F-kort-lån på en million kroner ligger aktuelt på cirka 2.900 kroner efter skat, viser beregninger som Totalkredit har foretaget for B.T.

Til sammenligning ligger den månedlige ydelse på et afdragsfrit, fastforrentet 4-procentslån på cirka 4.000 kroner efter skat.

Aktuelt betaler man altså cirka 1.100 kroner pr. lånte million kroner i ‘forsikringspræmie’ om måneden for at sikre sig mod rentestigninger.