En særlig gruppe boligejere fik ikke styrket håbet om, at de kan få en lavere rente på deres boliglån til sommer.
Det er konklusionen, efter at der onsdag formiddag er blevet offentliggjort friske tal for udviklingen i inflationen i eurozonen.
Inflationen landede på 2,0 procent i december 2025. Det er præcis, som markedet havde forventet, og en smule lavere lavere end i november, hvor inflationen i euroområdet lå på 2,1 procent.
Med en inflation på 2,0 procent rammer inflationen Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning på kornet.
Den såkaldte kerneinflation - den almindelige inflation eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer - landede i december på 2,3 procent; en smule lavere end de forventede 2,4 procent.
Inflationsudviklingen er helt afgørende for renteniveauet i euroområdet, da ECB sætter renten ned, hvis inflationen og væksten er for lav og omvendt sætter renten op for at dæmpe økonomien, hvis inflationen og væksten er for høj.
ECBs ledende rente ligger i dag på 2,0 procent og betragtes som en neutral rente, der hverken stimulerer eller hæmmer økonomien.
ECB-chef Christine Lagarde har på de seneste rentemøder signaleret, at renten ligger på et godt sted, og der er ifølge Jyske Bank ikke udsigt til, at renten bliver sat hverken op eller ned foreløbig.
»Alt i alt forudser vi, at den samlede inflation vil komme lidt under 2 procent i starten af 2026, mens kerneinflationen vil lande omkring 2 procent. Det understøtter vores forventning om, at ECB fastholder renten uændret i 2 procent en rum tid endnu,« skriver Jyske Bank i en kommentar.
Den analyse deles af chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm:
»Kigger vi frem mod inflationstallene for de kommende måneder, så tyder meget på, at vi skal længere ned og i øvrigt ligge under 2 procent langt det meste af året, medmindre der pludselig kommer et større chok til energipriserne,«skriver han i en kommentar og fortsætter:
»Det ændrer dog ikke på at ECB lige nu virker fast besluttede på at holde renten fast, også selvom den deler forventningen om svag inflation i 2026. Den venter dog, at den underliggende inflation gradvis kravler op i 2027 og 2028.«
Det er skidt nyt for de titusindvis af danske boligejere, der sidder med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får fastsat ny rente hvert halve år; næste gang 1. juli.
Renten på F-kort-lån følger nemlig i hele træskolængder ECBs styringsrente én til én.
Og med en inflation, der synes at ramme spot on, og forventninger om, at der kommer mere gang gang i europæisk økonomi i løbnet af år som følge af store offentlige investeringer i infrastruktur og forsvar, skal væksten i euroområdet overrasker negativt, eller inflation dykke et godt stykke under målsætningen på to procent, før Christine Lagarde sænker renten.
Herhjemme er de store banker og realkreditinstitutter enige om, at ECB holder renten i ro gennem hele 2026.
Danske boliogejere med F-kort-lån kan dog glæde sig over, at de som følge at rentetekniske årsager - alt andet lige - vil sat deres rebnte ned mmed 0,19 procentpoint til juli.
I runde tal giver det en årlig besparelse på cirka 3.000 kroner efter skat på et afdragsfrit F-kort-lån på en million kroner.
