Ny prognose: Disse boligejere kan se frem til lavere rente
Landets største realkreditinstitut spår lavere renter for særlig gruppe boligejere. Så langt skal renten ned.

Landets største realkreditinstitut spår lavere renter for særlig gruppe boligejere. Så langt skal renten ned.

Allerede til januar bliver det billigere for en særlig gruppe boligejere at sidde i deres huse og lejligheder.
I hvert fald hvis man skal tro en spritny renteprognose fra Nykredit/Totalkredit.
Det er boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navn som F-Kort og Kort Rente, som får ny rente hvert halve år, der ifølge Nykredit/Totalkredits prognose kan se frem til lavere rente.
Aktuelt ligger renten på et F-kort-lån i Nykredit/Totalkredit på 2,2 procent inklusive et rentetillæg på 0,5 procent.
Når F-kort-lånerne skal have ny rente til januar, vil den ifølge prognosen være faldet til 2,0 procent inklusive rentetillægget, og ved rentefastsættelsen i juli næste år vil den dykke ned til 1,8 procent.
Det tror man ikke på hos konkurrenterne i Nordea Kredit.
Her vurderer man, at den korte rente forbliver på det nuværende niveau frem til udgangen af 2026 for derefter at stige med 0,5 procentpoint i løbet af 2027 som følge af to renteforhøjelser á 0,25 procentpoint fra ECB i 2027.
Realkredit Danmarks renteprognose for deres FlexKort-lån strækker sig kun 12 måneder frem.
Her deler man Nordea Kredits analyse af, at ECB holder renten i ro de næste 12 måneder, men som følge af en teknikalitet forventer Realkredit Danmark en svagt faldende FlexKort-rente det næste år.
Det skyldes, at den såkaldte CITA-renten, som er den rente, de helt korte realkreditlån er baseret på, er under udfasning og fra nytår overgår til DESTR-referencerenten. Det vil sende renten på et FlexKort-lån ned fra i dag 2,23 procent til 2,06 procent i juli 2026.
Hvis Nykredit/Totalkredits prognose skal holde stik, vil det kræve, at ECB sænker renten, da der er en stærk sammenhæng mellem ECBs styringsrente, der aktuelt ligger på 2,0 procent, og renten på F-kort-lån.
Fredag kom der nye væksttal - de såkaldte PMI-tal - fra euroområdet, som overraskede positivt. Det taler for, at ECB holder renten i ro på sit næste rentemøde 30. oktober, bemærker chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm:
»Bedringen i den samlede PMI og ikke mindst i servicesektoren kan på kort sigt medvirke til at fastholde ECB’s perspektiv på økonomien og pengepolitikken. ECB har på det seneste fremhævet, at trods usikkerheder, så er økonomien i langsom bedring, og pengepolitikken er derfor ”et godt sted”.«
»Dagens tal understøtter om noget en vent og se tilgang fra ECB – herunder vil PMI være endnu et argument for at fastholde pengepolitikken uændret på ECBs møde i næste uge.«
Den analyse deles af seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk. Han hæfter sig imidlertid ved, at eurozonens økonomi trods fremgangen i PMI-tallene fortsat befinder sig i slæbesporet, hvor især Tyskland er en klods om benet med en økonomi i tilbagegang:
»Vi vurderer fortsat, at den sløje vækst i eurozonen vil få ECB til at sænke renten én gang mere i løbet af det kommende halve år.«
Hvis Kim Blindbæk får ret, og ECB sænker renten med 0,25 procentpoint i december, vil boligejere med F-Kort-lån få glæde af rentesænkningen, når renten på deres lån fastsættes til januar.
Hvis ECB derimod venter med at sænke renten til foråret, vil F-kort-lånerne først få glæde af det, når renten på deres lån fastsættes på ny til juli næste år.
Boligejere med 30-årige fastforrentede lån skal ifølge prognoserne ikke forventer lavere renter foreløbig.
Nordea forventer, at de lange renter vil stige frem mod udgangen af 2027 og give comeback til 4-procentslånet allerede næste år.
Realkredit Danmark og Nykredit/Totalkredit forventer, at renten på 30-årige realkreditlån vil ligge stabilt de kommende 12 måneder, og at 3,5-procentslånet fortsat vil være det toneangivende lån det næste års tid.
Realkreditinstitutterne understreger, at man som boligejer ikke bør vælge realkreditlån ud fra prognoser, som er forbundet med stor usikkerhed.
I stedet skal man pejle efter, hvor længe man forventer at bo i boligen, og hvor meget rentesikkerhed, man ønsker. Sidst men ikke mindst skal man have blik for, hvor meget luft, man har i økonomien til at tåle en højere rente.