Ny prognose: Boligejere forgyldes igen i år - advarer politikere

Husene stråler som guld i danske villakvarterer.

Ikke blot på grund af det forrygende forårsvejr, men også fordi murstenene mange steder nærmest er blevet belagt med bladguld som følge af de vilde prisstigninger.

Sidste år steg huspriserne på landsplan med hele 6,1 procent - mest i hovedstadsområdet og Nordsjælland, mindst i Nord- og Vestjylland.

Og husejerne kan se frem til at blive forgyldt igen i år.

Et gennemsnitligt hus står nemlig ifølge en spritny prognose fra De Økonomiske Vismænd til at stige med hele 5,75 procent i år.

Ved årsskiftet 2025/2026 kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter på landsplan 2.656.000 kroner, viser tal fra Boligsiden.

Hvis vismændenes prognose holder stik, vil det samme hus koste 2.809.000 kroner, når vi springer ind i 2027. 

Alene i år vil en helt almindelig husejer altså kunne lægge godt og vel 150.000 kroner til friværdien alene som følge af de gennemsnitlige prisstigninger.

I Københavns Kommune står villaejerne til at score en endnu større boliggevinst. 

Her vil et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stige godt og vel 500.000 kroner i år og ramme en salgspris på cirka 9.236.000 ved udgangen af i år; forudsat at husene ikke stiger hurtigere i København end i resten af landet i år.

De økonomiske vismænd vier en del opmærksomhed til prisudviklingen i København i sin nye rapport.

De bemærker, at ejerlejlighedspriserne er steget med voldsomme 40 procent i hovedstadskommunen gennem 2024 og 2025.

Det har rejst en bekymring for, at en boligboble kan være under opbygning, og tirsdag offentliggjorde Nationalbanken en ny rapport om landets finansielle stabilitet

Her skriver Nationalbanken, at de københavnske lejligheder er steget mere, end udviklingen i købernes indkomster kan forklare.

»Det kan være tegn på, at boligkøbere handler på forventning om fortsatte prisstigninger, hvilket kan bidrage til en selvforstærkende prisdynamik,« skriver Nationalbanken.

Andre har peget på, at de store friværdier, der er opbygget i og omkring hovedstaden de seneste år blandt andet bliver brugt til at hjælpe halvvoksne børn ind på boligmarkedet i København gennem familielån og forældrekøb.

Vismændene bemærker også i deres rapport, at køberne af ejerlejligheder ofte kommer med store udbetalinger, og at udlånet til køberne holder sig inden for retningslinjerne om en belåningsgrad på 4.

Det betyder, at boligkøberne som udgangspunkt maksimalt kan låne fire gange husstandens årsindkomst før skat. Hvis et par eksempelvis tilsammen har en årsindtægt før skat på en million kroner, vil de som hovedregel kunne blive kreditgodkendt til et lån på fire millioner kroner.

Vismændene påpeger i deres rapport, at denne og andre kreditvurderingsregler alt andet lige lægger en dæmper på prisstigningstakten og noterer sig, at test viser, at de fundamentale forhold på det københavnske boligmarked rent faktisk kan forklare prisstigningerne. 

For eksempel lægger tilflytningen af højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft et opadgående pres på boligpriserne i København.

Høje og stigende boligpriser udgør ifølge vismændene ikke i sig selv ‘et problem i en samfundsøkonomisk henseende’, og de ‘københavnske boligkøberes økonomiske belastning er trods de høje priser ikke umiddelbart uholdbar høj, blandt andet pga. store udbetalinger i forbindelse med køb.'

Der er altså ifølge vismændene ikke umiddelbart noget, der indikerer, at en boble er under opbygning.

Hverken de økonomiske vismænd eller Nationalbanken efterlyser politiske indgreb. 

Men Nationalbanken løfter i sin rapport en pegefinger og opfordrer politikerne på Christiansborg til at glemme enhver tanke om at lempe lånereglerne.