Foto: Uffe Weng

Danske boligsælgere tør godt selv stå for salget af deres huse, lejligheder og andelsboliger.

Det står klart, efter flere end 550 boligejere selv har valgt at sætte deres bolig til salg via BoligasSelvsalg, som boligportalen Boliga lancerede i begyndelsen af april i år.

Tallet svarer til, at næsten fire procent af de boliger, der er blevet annonceret på sitet i perooden, er oprettet af brugere, der selv står for salget af deres boliger, og ser man udelukkende på andelsboligmarkedet, er andelen næsten oppe på 17 procent.

- Det bekræfter os i, at der har manglet et tilbud af denne type siger Boligas direktør, Tim Jensen.

- Størstedelen af boligerne vil fortsat blive solgt via ejendomsmæglerne, men en gruppe af boligsælgerne har ikke noget mod selv at håndtere salget, og de har nu fået en ordentlig platform, hvor de kan komme i kontakt med køberne, siger han.

53 salg

Cirka hver anden af selvsalgsboligerne er andelslejligheder, men der er også ejerlejligheder, sommerhuse, landejendomme, grunde og dyre luksusvillaer på listen.

Indtil videre har Boliga registreret 53 salg af selvsælgernes boliger, og det er navnligt de københavnske andels- og ejerlejligheder, der går som varmt brød på det opblomstrende marked i hovedstadsområdet.

- Vi kan se, at der kommer rigtig meget trafik over på selvsælgernes boliger, men alligevel er vi er positivt overraskede over, hvor mange salg der har været i perioden, siger Tim Jensen.

Hovedparten af trafikken til boligerne kommer fra Boliga, men statistikken viser, at noget af interessen er genereret via links fra Facebook, hvor sælgerne lægger annoncerne op til skue for deres vennekreds og deres venner.


Potentiale på 10 procent

Dansk Ejendomsmæglerforening har tidligere vurderet, at mæglerne står for ca. 90 procent af det samlede boligsalg i Danmark, og det er de overskydende 10 procent af sælgerne, Boliga håber at komme i kontakt med.

En selvsalgsannonce på Boliga koster 499 kroner om måneden, og sælgerne kan som noget nyt købe en pakke med bl.a. advokathjælp, indhentning af ejendomsoplysninger, tilstandsrapport, boligfotos og alle andre aspekter af bolighandlen, så hele processen er samlet ét sted.

Selvsalgsboliger bliver vist i Boligas søgeresultater på lige vilkår med de boliger, ejendomsmæglerne udbyder til salg.

Boliga har ifølge Google Analytics ca. to mio. besøg om måneden.


Læs mere om BoligaSelvsalg her.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.