Aaaaah. Korpusset i hængekøjen, en kølig drink i hånden og ungerne, der med de højeste stemmer råber alle ud af dåsen.

Det lyder muligvis som et scenario, der i disse mørke tider ligger langt ude i fremtiden, men hvis du vil gøre en god handel, er det ifølge beregninger fra Boliga netop i disse mørke måneder, der er størst mulighed for at spare skejser på sommerhuskøbet.

Og en fast græsplads under træerne, på heden eller nær stranden behøver ikke koste alverden. Faktisk er det muligt at finde skønne sommerhuse til under 200.000 kroner.

Her har Boliga samlet landets pt. fem billigste sommerhuse:

5. Enghaven 60, Orø

Orøs skønne natur. Lyder det som et optimalt helle for dig, så er der en mulighed for at skabe dit eget ferie-paradis på øen. Her er der nemlig udbudt et sommerhus, der enten skal udskiftes eller have en særligt kærlig hånd.

Men for de beskedne penge får man ikke alene en bygning - den ligger også på en 1.200 kvadratmeter stor grund på øen inderst i Isefjorden.

Pris: 195.000 kr.

Se sommerhuset her.

4. Rosenbakken 5, Kulhuse

Hvis man har en holdning til, hvordan drømmehuset skal være, så kan denne sjællandske perle muligvis være det perfekte feriested for dig. Der venter nemlig en renoveringsopgave - eller også skal man gribe muligheden for at bygge den arkitekttegnede drøm, der altid har rumsteret lidt.

I ferieområdet Kulhuse er man nær vand, indkøb og landets hovedstad.

Pris: 190.000 kr.

Se sommerhuset her.

3. Lyrekrogen 13, Korsør

Sommerhuset her er 35 kvadratmeter stort - men der er alligevel fundet plads til hele to soveværelser.

Huset beskrives som "super hyggeligt", og det mindre træhus har da også en terrasse udendørs, så den danske sommer kan nydes udendørs - ligesom der er en have, som beskrives som "hyggelig" og "solrig".

Pris: 185.000 kr.

Se sommerhuset her.

2. Askø Strandvig 65, Askø

Bjælkehytte og brændeovn. For mange er det to obligatoriske b'er ved et sommerhus, og begge dele finder man på dette ø-feriehelle.

Sommerhuset er et håndværkertilbud, så man skal have mod på at føre huset tilbage til dets storhedstid. Desuden ligger huset på en 998 kvadratmeter stor grund.

Pris: 175.000 kr.

Se sommerhuset her.

1. Møborgkirkevej 82, Bækmarksbro

Her får man ikke bare et sommerhus - men Møborg Mølle. Det er altså en fritidsbolig med historie, man har en unik mulighed for at erhverve sig til en sjældent lav pris - som så yderligere formentlig kan forhandles ned.

Solidt bygningsværk og mulighed for at skabe lige præcis det, din ferie-fritids-drøm går ud på. Og så hører der desuden selve møllerboligen med til ejendommen.

Pris: 155.000 kr.

Se sommerhuset her.