Man må lægge øre til meget.

Men selvom det for de fleste sandsynligvis ikke bliver til meget mere end at skulle gentage, om det var Sveskevej eller Fiskevej, så er listen over de jokes, beboerne på disse adresser har hørt om deres bopæl, sikkert ganske, ganske lang.

Og sandsynligvis med rette. For det er altså bare adresserne, der får Skovvej, Nørregade og Gl. Landevej til at blegne.

Kunne du eksemepelvis forestille dig at flytte ind på Prærien - måske i et lille hus? Eller at dit nye hjem ligger på selveste Tommelise? Eller måske ligefrem på Månen eller i Helved?

Det kunne også være, at adressen hed noget - knap så passende når svigermor skal adressere postkort hjemover - som eksempelvis Pikhedevej eller Dolken?

Bedøm selv.

 

Boliga har fundet nogle af de villaer, der for øjeblikket er til salg med de sjoveste adresser:

Prærien 48, Grindsted

Foto: Home Grindsted / Billund
Foto: Home Grindsted / Billund
Vis mere

Det er svært at høre adressen; Prærien, uden at et ganske kendt lille hus straks hopper ind på lystavlen. Men ikke desto mindre kan du lige nu blive bosiddende på gaden, der ligger i Grindsted ved Billund.

Huset her er dog ikke så lille - der er nemlig hele 190 kvadratmeterat brede sig på, og de fordeler sig bl.a. på en opholdsstue og to gode værelser.

Se huset her

 

Tommelise 48, Holstebro

Foto: Nybolig Holstebro
Foto: Nybolig Holstebro
Vis mere

Tommelisevej? Tommelisegade? Tommelisevænget? Nej, nej - huset her ligger på selveste H. C. Andersens blomsterpige Tommelise og er helt nyt.

På den eventyrlige adresse i Holstebro, der ligger omringet af veje med navne som "Snedronningen" og "Store Claus", får man for øjeblikket et 129 kvadratmeter stort hus udbudt til salg for 2.595.000 kr.

Se huset her

 

Månen 13, Bjerringbro

Foto: CD Bolig
Foto: CD Bolig
Vis mere

Hvis Månen er lavet af ost, bliver det en svampet fornemmelse at slå græsset i den store have, som huset her har. Adressen hedder nemlig Månen 13 - og grunden er over 17.700 kvadratmeter stor.

Men gæster og andet godtfolk på udkig efter at aflægge et visit behøver dog ikke at stille GPS'en mod det uendelige. Postnummeret, Månen ligger i, hører nemlig til Bjerringbro i det midtjyske, skriver Boliga.dk.

Se huset her

 

Helved 20, Augustenborg

Foto: Nybolig Augustenborg
Foto: Nybolig Augustenborg
Vis mere

Selvom Helved måske ikke i tale lyder som det hyggeligste sted at slå sig ned, holde børnefødselsdage, slænge sig på sofaen eller bare at lægge sig til at sove, så er der i villaen her dømt ægte idyl.

Ejendommen, der ligger på vejen Helved i byen Helved nær Augustenborg, er nemlig stråtækt og med bindingsværk, og så ligger det lige ud til en hyggelig græseng. Huset er udbudt til salg for 550.000 kr.

Se huset her

 

Dolken 24, Holstebro

Hvad end du er til spejder- eller værkstedshumor, kan adressen her helt sikkert vække et smil på din læbe.

Investerer du de 2.385.000 kr., som villaen i nummer 24 er udbudt til salg for, kan du nemlig fremover sende folk direkte til Dolken, når de skal besøge dig i dit nybyggede hus på 129 kvadratmeter.

Se huset her