Træder du altid ud på Den Gyldne Middelvej? Så bor du jo i Brande - mens de gode folk på Verdens Ende kan enten kan være fra Holte, Hillerød eller Sønderborg.

Og så tager man fejl, hvis man tror, at Bloksbjerg kun ligger i tyske Harzen. For Bloksbjerget ligger skam også i Klampenborg og Hundested.

For blandt Lærkevej, Vintervej og Nørregade finder man vejnavnene med sproglige finurligheder, der nok får taxachaufføren til at komme med et "Arhøhhh, hvor sagde du, at du skulle hen?", inden han returnerer en og kufferterne fra lufthavnen.

Det er boligernes svar på det mærkelige efternavn, der har fået sætningen "Nej, det er intet umlaut og ja, h'et er stumt" til at være ens mest brugte.

Her har Boliga samlet fire boliger på landets måske sjoveste vejnavne:

Foto: home Sønderborg v. Merete Lund Brock & Henning Brock
Foto: home Sønderborg v. Merete Lund Brock & Henning Brock
Vis mere

Ridderløkke i Sønderborg

Ridder Lykke ridder muligvis alene, men der er plads til mange flere end en, hvis man flytter ind på adressen her, hvor man næsten må have hørt gæsterne nynne den ikoniske 80'er sang.

Boligen på Ridderløkke er både indflytningsklar og velholdt - ligesom der er en gårdhave med til boligen.

Pris: 845.000 kr.

Se andelen her

Foto: Nybolig Sønderborg
Foto: Nybolig Sønderborg
Vis mere

Helved i Augustenborg

"Brændevinsbrænderens hus i Helved."

Det ser noget mere idyllisk ud, end de fleste nok forestiller sig, at der er i det brandvarme rige. Og på Helved finder man da også dette bindingsværkshus fra 1777, hvor blandt andet de gamle døre og sprossevinduerne er bevarede.

Pris: 550.000 kr.

Se villaen her

Foto: Boliga Selvsalg
Foto: Boliga Selvsalg
Vis mere

Pølsekrogen i Holbæk

Lejligheden her ligger ikke bare på en vej med et atypisk navn - der er også udsigt til den fra de franske altaner.

Mens der for de udehungrende - måske med lyst til at grille - i selve foreningen både er en fælles gårdhave og en tagterrasse med udsigt til by og fjord.

Pris: 670.000 kr.

Se andelen her

Foto: home Kerteminde - Munkebo v. Jørn Laursen
Foto: home Kerteminde - Munkebo v. Jørn Laursen
Vis mere

Hundegræsset i Martofte

Solen titter frem, og man får måske en uforklarlig trang til at tage en tur i sommerhus - og er man så ovenikøbet stolt hundeejer, vil man nok kunne glæde sig over plænen, der hører til huset, her.

For med en ferieadresse på Hundegræsset, der ligger lige om hjørnet fra Hjertegræsset og Hundeeg, vil man ikke alene få en grund på 1.120 kvadratmeter - man er også nær vandet.

Pris: 1.150.000 kr.

Se sommerhuset her