Det kan være svært at følge med.
Både hvis man vil have en plads forrest til en Justin Bieber-koncert, og hvis man skal købe en bolig i landets største byer. For priserne på ejerboliger er steget gevaldigt de senere år, så de fleste boligsøgende enten må acceptere mindre plads - eller at adressen bliver en anden end håbet.
Der er dog et prisreguleret hjørne af markedet, hvor man ofte kan få en centralt beliggende bolig til en lavere pris: andelsmarkedet.
Men det er også et marked, hvor det ikke alene går hurtigt - det er også svært at finde vej derind. Der er nemlig rekordfå andelsboliger til salg:
»Men det betyder ikke, at de ikke bliver solgt. Det er bare via andre kanaler, end vi så i kriseårene, hvor andelsboligerne - i modsætning til tidligere - blev sat offentligt til salg via ejendomsmæglere. I dag bliver mange af dem igen solgt gennem netværk, venteliste og alternative salgskanaler,« siger Manja Johansen, daglig leder af Boliga Selvsalg.
»Desuden går det meget hurtigt med at sælge andelsboliger i de store byer. Vores tal viser, at det typisk tager under en uge, før sælgerne har solgt deres andelsboliger. Derfor er det vigtigt, at man som køber kan rykke hurtigt, for sælger behøver ikke vente,« siger hun.
Intet et dog umuligt - man skal bare være godt forberedt. Derfor har Boliga her samlet fem gode råd, der kan hjælpe dig til at vinde kampen om en andelsbolig.
Sådan får du fat i en andelsbolig:
1. Hold øje
Du finder ikke en andelsbolig, hvis du ikke leder - og det bør være så ofte som muligt og så mange steder som muligt:
»Tjek for nye andelsboliger flere gange dagligt, opret søgeagenter på boligportalerne, så du automatisk får en mail med de nyudbudte andelsboliger og meld dig ind i Facebook-grupper, der slår nyudbudte andelsboliger op. De gode lejligheder bliver solgt hurtigt, så man skal også selv rykke med samme fart,« siger Manja Johansen.
2. Brug dit netværk
Flere sælger deres andelsbolig til en i deres omgangskreds.
Derfor er det en god idé at fortælle dit netværk, at du er på boligjagt. Så kan studiekammeraten, kollegaen eller granfætteren hive fat i dig, hvis de hører om noget, der matcher dine behov:
»Du kan også slå et søge-opslag op på de sociale medier, så du får formidlet ud til rigtig mange, at du leder efter en andelsbolig,« siger Manja Johansen.
3. Skriv dig på venteliste
Nogle andelsforeninger har ventelister, og det er ikke dem alle, der er interne. Så få skrevet dig op i de foreninger, der har eksterne af slagsen:
»Find foreningens hjemmeside eller kontakt bestyrelsen, hvis du gerne vil skrives op. Og er foreningen den helt rigtige, kan du altid overveje, om du kan begynde dit andelsliv i en stuelejlighed, men jokeren er, at du ikke ved, hvor hurtigt den interne venteliste rykker,« siger Manja Johansen.
4. Sæt dig ind i andelsboliger som boligform
Andelsboliger adskiller sig på mange måder fra ejerboliger - for man køber reelt ikke en bolig, men en ret til at bo i den:
»Sæt dig ind i, hvordan andelsboliger som boligform fungerer og lær at læse regnskaber og referater fra generalforsamlinger. Så vil du hurtigere kunne vurdere, om foreningen er sund eller ej,« siger Manja Johansen og fortsætter:
»Kontantprisen og den månedlige udgift er vigtige faktorer, men du skal også undersøge, om der dels er venter store og dyre vedligeholdelsesposter som klimasikring, nye vinduer eller hulmursisolering, dels om der er sat penge af til det. Hvis ikke, kan afgiften måske stige voldsomt, og så skal du have plads til det i din økonomi.«
Du kan også vælge at alliere dig med en advokat, der er klar til at rykke hurtigt, hvis muligheden byder sig til.
5. Få et lånebevis i banken
Andelsboligmarkedet er i sandhed sælgers marked, og derfor kan du blive valgt fra, hvis du ikke er helt klar til køb. Rådet er derfor klart: Tag en tur i banken.
»Få et lånebevis, så du ved, hvad du kan sidde for. Samtidig viser du sælgeren, at du rent faktisk også har råd til at købe lejligheden, og det er en stor fordel, når der mange om buddet,« siger Manja Johansen.
Bonus-råd: Hold dig fra de sorte penge
Der dukker fra tid til anden historier op om sorte penge. I hvor stort et omfang, der rent faktisk finder sted, er ikke kortlagt. Men uanset hvad skal du ikke lade dig lokke til at betale 100.000 kroner for et gammelt gulvtæppe:
»Det er ulovligt og det er et skråplan at bevæge sig ud på, for det kan lade sig gøre at få en andelsbolig på lovlig vis,« siger Manja Johansen.
