De er den strålende julestjerne på toppen af træet, mandlen i din risalamande, og luciabruden forrest i optoget.

Det er der særlige, der skiller sig ud med sine kvaliteter og stærke æstetik. Og på boligmarkedet finder man også de ekstraordinære boliger, der kan få julehjertet til at banke lidt hurtigere.

Men ens hjertebanken behøver ikke blive efterfulgt at koldsved ved tanken om et realkreditlån af de helt store. For i hele landet finder man unikke og smukke boliger, som de fleste vil kunne købe uden at skulle spare julegaverne væk herfra og til evigheden.

Det er de liebhaverboliger, der til priser på under 2,5 millioner kroner, kan opfylde ens ønsker til plads, pragt og pris.

Her har Boliga samlet tre ekstraordinære villaer til max 2,5 mio. kr.

Liebhaveri med egen park

Vis mere

Der findes næppe mange boliger, der kan måle sig med denne. En liebhaverejendom med historie - oprindeligt blev den opført i 1791 som landsbyskole for Valdemars Slot - og rigtig mange unikke kvadratmeter.

Der er da heller ikke en have, men en park - og i den finder man sågar en lille scene, hvor der tidligere har været opført teaterstykker og musik.

Pris: 2.350.000 kr.

Se den her.

Sjællandsk charme

Vis mere

Plads. Plads. Mere plads.

Der er rigeligt med kvadratmeter i denne renoverede villa. Høje paneler og et særligt indbygget glasskab er bevaret, da boligen blev sat i stand, så den ikke alene har en lang fortid, men også en gylden fremtid.

Og i haven med store bøgetræer er der om efteråret "en sand farvepalet af gule, røde og grønne nuancer." Ligesom der en lukket gårdhave til det sjællandske hus.

Pris: 2.195.000 kr.

Se den her.

Fynsk udsigtsvilla

Vis mere

Klassisk udtryk - moderne bekvemmeligheder - fjordudsigt. Det er bare at vælge sin favorit i denne fynske villa.

Mens naturen omkranser boligen, er der indendørs renoveret - dog finder man stadig klassiske liebhaveridetaljer som sildebensparket - og tilbygget, så man har endnu flere kvadratmeter end dem, der stod opført i 1936.

Pris: 2.495.000 kr.

Se den her.