Lige knap 32 millioner kr. skal der til, hvis du ikke bare er villig til at betale meget men rigtig, rigtig meget for dine nye lejligheds-kvadratmeter.

Millionbeløbet i multi-enden af skalaen er nemlig det højeste beløb, der for øjeblikket skal lægges, hvis du vil være ejer af Danmarks pt dyrest udbudte ejerlejlighed, der samtidig også er blandt de største.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Falder den ikke i smag, er der heldigvis flere lejligheder i udbud, der kræver den selvsamme økonomiske villighed og kunnen - ikke mindst.

Tager man et kig ned over de ejerlejligheder, der netop nu er udbudt til salg, er der således over 100 ejerlejligheder på markedet med et ekstralangt til salg-skilt. Her skal der nemlig være plads til millionbeløb med hele otte cifre.

Her er de fem dyreste lejligheder, der er udbudt til salg netop nu

5. Hambros Alle - Hellerup

Hambros Allé
Hambros Allé Foto: Home Hellerup
Vis mere

Pris: 17.900.000 kr.

Lige nord for København med kig til bølgerne i Øresund ligger den lejlighed, der indtager femtepladsen over landets dyreste ejerlejligheder.

Lejligheden er 279 kvadratmeter stor og indeholder blandt andet spisekøkken, bibliotek, opholdsstue med karnap og master bedroom med et stort walk in-closet.

Se lejligheden her

4. Helsinkigade - Nordhavn

Helsinkigade 
Helsinkigade  Foto: RealMæglerne Nordre Frihavnsgade
Vis mere

Pris: 18.495.000 kr.

Lejligheden her har en af topplaceringerne i Nordhavns helt store liebhaver-byggeri "The Silo".

Her får man for knap 18,5 millioner kr. 242 kvadratmeter fordelt på to plan at brede sig på og ikke mindst udsigt over den nye, attraktive bydels havnebassiner.

Se lejligheden her

3. Fortkaj - Nordhavn

Fortkaj
Fortkaj Foto: RealMæglerne Nordre Frihavnsgade
Vis mere

Pris: 18.995.000 kr.

Nordhavn har med sine få år på bagen slået sig fast som Københavns nye højdespringer på boligmarkedet, og til en pris på knap 19 millioner kr. er denne lejlighed ingen undtagelse.

Her får man i 15. sals højde knap 250 helt nybyggede kvadratmeter at rykke flyttekasserne ind på, oplyser Boliga.

Se lejligheden her

2. Strandpromenaden - København Ø

Pris: 19.500.000 kr.

I Københavns nordligste ende lige ved Svanemøllestranden kan interesserede købere slå til på denne adresse, og dermed blive ejere af tidens pt næstdyrest udbudte lejlighed.

Ejerlejligheden er 354 kvadratmeter stor og ligger i en helt nyrestaureret pragtvilla fra 1919 omgivet af nyopførte liebhaver-ejendomme med udsigt til hav og adgang til fitness, sauna og underjordisk p-kælder.

Se lejligheden her

1. Fortkaj - Nordhavn

Fortkaj
Fortkaj Foto: RealMæglerne Nordre Frihavnsgade
Vis mere

Pris: 31.995.000 kr.

Nordhavn er stedet for de helt store lejlighedshandler. Bydelen har de højeste kvadratmeterpriser i landet, rekorden for årets hidtil dyreste lejlighedshandel og så er det - selvfølgelig - også her, at den absolut dyrest udbudte lejlighed ligger.

Ejerlejligheden fordeler sine næsten 400 kvadratmeter på otte værelser på 13. og 14. etage, og også her er der udsigt til Øresund.

Se lejligheden her