Den dyreste sommerhushandel i mange år er netop blev færdiggjort på Fyn.

Her er sommerhuset beliggende på den nordlige del af øen, ved Langø, netop blevet solgt.

Ifølge Fyens.dk er fritidshuset – beliggende i første række ved vandet – tegnet af arkitekten Henning Larsen, der blandt andet også har stået bag Operaen i København.

»Det er selvfølgelig meget sjovt at sælge Fyns dyreste sommerhus,« siger ejendomsmægler Thomas Kildemoes fra selskabet &Living til mediet:

»Men hånden på hjertet, så synes jeg faktisk, at alle sager handler om det samme: Hvis der er en glad sælger og en glad køber, så synes jeg, det er fedt.«

Og nå ja, prisen!

Den er desværre endnu ikke officielt tinglyst.

Men ifølge Thomas Kildemoes blev der givet »et afslag i almindelig handel« i forhold til udbudsprisen på 11,5 millioner kroner.