»Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter,« lyder et gammel mundheld.

Det kan man med en vis tyngde også sige gælder politikernes gode hensigter om at gøre noget godt for klima og miljøet ved at give offentlige, skattebetalte tilskud til boligejere for at anspore dem til at skifte deres forurenende olie- eller gasfyr ud med en eldrevet og mere klima- og miljøvenlig varmepumpe.

For virker tilskuddene overhovedet efter hensigten?

Det har de miljøøkonomiske vismænd undersøgt i rapporten ‘Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger: Forurening med PFAS. Tilskud til varmepumper,' som blev offentliggjort 9. december klokken 12.00.

Konklusionen er ikke opløftende.

Cirka to tredjedele af de boligejere, der har skiftet deres olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe, ville nemlig også have gjort det, selvom de ikke havde fået et skattebetalt tilskud, viser vismændenes beregninger. Tallet er dog forbundet med usikkerhed, påpeger vismændene.

»Vores analyser tyder på, at op til to ud af tre tilskud gives til boligejere, som ville have købt en varmepumpe uden tilskud,« siger miljøøkonomisk vismand Jette Bredahl Jacobsen.

Samtidig viser rapporten, at det samfundsøkonomisk er en skidt investering at skyde skattekroner i tilskudsordninger til varmepumper til boligejere. For hver gang der bruges 100 skattekroner til tilskud til varmepumper, får samfundet nemlig kun en værdi på 53 kroner i form af blandt andet lavere CO2-udledning og mindre luftforurening. 

For forståelsens skyld svarer det til, at man som privatperson investerer 100 kroner i aktier og kort efter står tilbage med 53 kroner, fordi aktierne har tabt værdi.

»Der er en lav gevinst for samfundet ved tilskud til varmepumper set i forhold til de offentlige nettoudgifter. Det illustrerer, at tilskud kan være en dyr måde at opnå reduktioner i drivhusgasudledninger på, når der allerede er afgifter på olie og gas,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Tilskud til varmepumper bidrager i et vist omfang til, at flere skifter fra olie- eller gasfyr til en varmepumpe, som giver energibesparelser og reducerer drivhusgasudledningen.

Men, påpeger vismændene, der er mange andre og bedre tiltag, som kan ‘bidrage til at understøtte energibesparelser og reduktioner af drivhusgasudledninger. For at vælge de mest hensigtsmæssige tiltag er det nødvendigt at overveje, hvilke tiltag som giver mest værdi af de offentlige midler'.

Og her imponerer en gennemsnitlig gevinst på 53 øre for hver investerede skattekrone ikke vismændene. Gevinsten er mindst - 46 øre for hver investerede skattekrone - for omlægningen fra gasfyr til varmepumpe og størst - 89 øre for hver investerede skattekrone - fra omlægningen fra oliefyr til varmepumpe.

Det viser ifølge vismændene, at det ‘er et relativt ineffektivt tiltag’. Hvis hensigten er at reducere den samlede udledning af CO2 og reducere luftforureningen i Danmark, kunne pengene bruges mere effektivt på andre tiltag med samme formål.

Her peger vismændene på, at andre undersøgelser har vist, at tilskudsordninger til energibesparelser i boliger, for eksempel efterisolering, samfundsøkonomisk et et mere effektivt tiltag, da man for hver skattekrone får en samfundsøkonomisk gevinst på en krone, mens tilskud til elbiler ofte har en gevinst på en faktor 1,5.

De største samfundsøkonomiske gevinster får man ifølge vismændenes rapport ved tilskud til fossilfri energiproduktion i større skala, som erstatter fossile brændsler. Det kan for eksempel være tilskud til solcelleparker, hvor den samfundsøkonomiske gevinst kan være op mod fem kroner for hver krone, der er i nettoudgifter for det offentlige.

Vismændene påpeger i analysen, at de boligejere, der modtager skattefinansierede tilskud til at få installeret en varmepumpe typisk har en højere indkomst og højere uddannelse end dem, der får installeret en varmepumpe for egen regning.

»Det er i høj grad boligejere med høje indkomster og videregående uddannelser, som har fået tilskud til varmepumper,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Det kan indikere, at højtuddannede og vellønnede boligejere er bedre til at gennemskue tilskudsordningerne end boligejere med lavere indkomster og uddannelsesniveau. 

Tilskuddet omfordeler altså skattekroner til relativt velstillede husholdninger, konstaterer vismændene i rapporten.