Mette Frederiksens udspil om at fritage ejere af boliger til under en million kroner for ejendomsværdiskat svarer på den lidt længere bane til at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det luner i begyndelsen, men kan hurtigt blive koldt igen.
Sådan kan man opsummere seniorøkonom Svend Greniman Andersens, Nykredit, konsekvensberegning af udspillet. Det vender vi tilbage til.
Først lige et kort blik på Socialdemokratiets udspil, som fortsat er noget ukonkret.
Indtil nu har Mette Frederiksen og hendes parti blot meldt ud, at det vil sløjfe ejendomsværdiskatten på 0,51 procent for cirka 200.000 'huse’ eller ‘boliger’, der koster under en million kroner.
Det er uklart, om udspillet er målrettet villaer og rækkehuse, eller om det også omfatter ejerlejligheder og sommerhuse.
Det er også uklart, om fritagelsen for ejendomsværdiskat gælder før eller efter den usikkerhedsmargin på 20 procent, som fratrækkes de offentlige ejendomsvurderinger før beskatning.
For eksempel betaler man ejendomsværdiskat af et beskatningsgrundlag på 800.000 kroner, hvis ens ejerbolig har en offentlig vurdering på 1000.000 kroner.
Et hus med en offentlig ejendomsvurdering vurdering på 1,25 millioner kroner har altså et beskatningsgrundlag på en million kroner.
Hvis det er sådan, Socialdemokratiets udspil skal forstås, vil de berørte boligejere få en årlig skattelettelse på op til 5.100 kroner.
Skattelettelsen vil ifølge Svend Greniman Andersen alt andet lige få de berørte boliger til at stige i pris, fordi en kommende køber som følge af skattelettelsen vil kunne byde mere for huset, når det skattemæssigt er billigere at sidde i.
De 5.100 kroner svarer ifølge seniorøkonomens beregninger meget præcist til et rentefald på et procentpoint.
I dag lyder renten på fire procent, hvis man skal have et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på 800.000 kroner (maksimal realkreditbelåning) svarer skattelettelsen til, at køberen får et lån med en rente på tre procent.
»Boligkøberne vil være villige til at betale mere for en bolig, når boligskatterne er lavere. Derfor vil lavere boligskatter - alt andet lige - medføre højere boligpriser,« siger Svend Greniman Andersen og tilføjer:
»Skattelettelsen bliver kapitaliseret ind i en boligpriserne. Det vil sætte sig i højere priser.«
Det er win-win for de eksisterende ejere af ejerboliger til under en million kroner. De vil nemlig både få en skattelettelse og en højere salgspris for deres bolig, end de - alt andet lige - ellers ville have kunnet sælge boligen for.
Bukserne er altså dejlig varme for de eksisterende ejere af boliger til under en million kroner.
Men for købere, der underskriver købsaftalen, efter skattelettelsen er trådt i kraft, vil skattelettelsen én til én have sat sig i en højere købspris. Så for de kommende købere går regnestykket i nul - og buksen er blevet kold.
Rigtig kold og kradsende bliver bukserne for nybagte husejere, hvis deres næste offentlige ejendomsvurderinger lige præcis kryber over knækket på én million kroner.
I den situation vil køberne nemlig skulle betale ejendomsværdiskat på godt og vel 5.100 kroner om året, samtidig med at de måtte betale mere for huset, end hvis ejendomsværdiskatten havde bestået uændret.
B.T. har fredag formiddag bedt Socialdemokratiet konkretisere udspillet samt svare på, om udspillet er fair over for de boligkøbere, der kommer til at betale mere for deres bolig som følge af skattelettelsen.
Socialdemokratiet er ikke vendt tilbage med svar på B.T.s spørgsmål inden for redaktionens deadline.