Ni måneder tog det.

Det historiske Tyrrestrup Gods er nu blevet solgt – og det for et svimlende beløb.

Salgsprisen lyder nemlig på 59 millioner kroner, skriver TV 2 Østjylland.

Det store gods, der ligger ved Horsens, kom på markedet i foråret sidste år, efter den tidligere ejer, Jens Ole Jo Harder, forinden var afgået ved døden.

Nu står det klart, at mæglerfirmaet Lilienhoff har fundet en ny ejer, og salget er ifølge lokalmediet blevet registreret i Tinglysningen den 16. februar.

Det vides ikke, hvem der har købt det historiske gods for de mange millioner, der dog er noget under de 69,5 millioner kroner, som godset oprindeligt var udbudt til hos et andet mæglerfirma.