Nationalbanken advarer i en ny analyse af boligmarkedet i Danmark om, at høje boligprisstigninger - særligt i og omkring København - kan sætte sig i forventningerne til prisudviklingen.

Banken konstaterer dog samtidig, at boligkøberne kommer med større udbetalinger, ligesom gældsætningen er mere moderat end i årene op til finanskrisen.