Søndag listede Skatteministeriet en pressemeddelelse ud, mens danskerne var på vej til bageren eller så småt var gået i gang med at laste traileren til turen til genbrugspladsen eller andre af weekendens gøremål.

Budskabet om, at Vurderingsstyrelsen er så håbløst bagud med ejendomsvurderingerne, at den er nødt til at fremskrive de endelige 2022- og 2023-vurderinger helt frem til 2026-2027, var pakket ind i en eufemistisk overskrift:

‘Ro om boligskatten: Ejensdomsvurderinger for 2026 og 2027 bliver prisfremskrevet.’

Ro? 

I pressemeddelelsen annoncerede den nyslåede skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, at han tirsdag 16. juni vil fremsætte et lovforslag, der skal ‘forenkle’ ejendomsvurderingerne i 2026 og 2027, så de udarbejdes som prisfremskrivninger af de endelige 2022- og 2023-vurderingerne til 2026- og 2027-prisniveau.

Lovforslaget lå allerede på Jakob Engel-Schmidts bord, da han tiltrådte som skatte- og vækstminister 3. juni, og Statsministeriet har nu anmodet Folketinget om, at det hastebehandles.

Hans forgænger på posten, Ane Halsboe-Jørgensen, måtte nemlig tilbage i januar meddele ejerne af landets cirka 1,8 millioner ejerboliger, at Vurderingsstyrelsen igen var forsinket og ikke kunne nå at lave 2026-vurderinger i år, men i stedet måtte gribe til lappeløsningen med de forsimplede prisfremskrivninger.

Valgudskrivelsen satte imidlertid en bremse på lovgivningsprocessen, men det er altså Ane Halsboe-Jørgensen lappeløsning, der nu skal hastes igennem lovmøllen i Folketinget og skabe ‘ro om boligskatten’.

Jakob Engel-Schmidt (M) har som som ny skatte- og vækstminister fået overdraget ansvaret for at rydde op i den uendelige lidelseshistorie om det nye ejendomsvurderingssystem. 
Jakob Engel-Schmidt (M) har som som ny skatte- og vækstminister fået overdraget ansvaret for at rydde op i den uendelige lidelseshistorie om det nye ejendomsvurderingssystem.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere eksperter var allerede i januar ude med krabasken og påpegede flere problemer, som de forsimplede prisfremskrivninger vil medføre.

Indekseringen af de endelige 2022- og 2023-vurderinger sker nemlig på baggrund af data fra Danmarks Statistik om prisudviklingen på kommuneniveau.

Som det er blevet påpeget, behøver man ikke have det store kørekort i ejendomsvurderinger for at vide, at priserne ofte udvikler sig meget forskelligt i forskellige boligområder inden for de enkelte kommunegrænserne.

Tag for eksempel Gentofte Kommune nord for København. Her ligger der både huse lige ud til støj og bilos fra motorvej E47 samt huse direkte ud til bølgeskvulp og havluft fra Øresund.

Med det nye lovforslag, som ud over regeringspartierne bakkes op af forligspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, fremskrives huset med udsigt til støjværnet ud mod E47 med samme procentsats som liebhavervillaen med udsigt til egen strandbred.

Kan man så klage over de indekserede vurderinger?

Nej, det kan man ikke, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kun hvis den fremskrevne 2026-vurdering afviger med mere end 20 procent fra ejendommens værdi i fri handel, kan man som boligejer anmode Vurderingsstyrelsen om at få foretaget en egentlig 2026-vurdering, der giver klageadgang.

Den mulighed gælder imidlertid ikke erhvervsejendomme, herunder andelsboliger og almene boliger, der dermed først kan klage over en skæv vurdering i 2029.

Og hvem skal så løfte bevisbyrden for, at en fremskreven 2026-vurdering af en ejerbolig er helt i skoven, tænker du måske? Det skal du.

Derfor bør man som boligejere være uhyre opmærksom, når man får sin endelige 2022-vurdering, som prisfremskrivningerne baserer sig på. Den kan man nemlig klage over.

1. juni manglede Vurderingsstyrelsen fortsat at udsende endelige 2022-vurderinger til ejerne af cirka 700.000 ejerboliger.

Flere advokater har påpeget, at det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, at borgerne frarøves almindelig klageadgang.

Årsagen til regeringens ønske om, at loven hastebehandlet, er, at boligskatten skal kunne nå at komme med på forskudsopgørelsen for næste år.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) udtaler til Berlingske og Politiken:

»Det er dæleme ikke den slags beslutninger, man drømmer om at træffe i sin første uge som minister. Men vi bliver nødt til at være ærlige om, at der på det her område ikke findes nogle nemme løsninger.«

Han tilføjer:

»Derfor er jeg glad for, at der i forligskredsen er enighed om den her løsning, som efter min vurdering giver mindst muligt bøvl for boligejerne her og nu.« 

Regeringen håber, at den med lappeløsningen kan frigøre ressourcer, så det er muligt at komme på omgangshøjde med ejendomsvurderingerne i 2028.

Martin Ågerup, direktør for foreningen Skattebetalerne, var mandag gæst i B.T.-podcasten Borgerlig Tabloid, hvor han og vært Joachim B. Olsen gav hasteloven, der skal skabe 'ro' om boligskatterne, et par borgerlige ord med på vejen. 

Lyt til Borgerlig Tabloid på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

Borgerlig Tabloid

Tirsdag fremsætter vores nye skatte- og vækstminister en ny hastelov, som bliver kaldt en bombe under vurderingssystemet. Jakob Engel-Schmidt sælger den som en løsning, der skal skabe "ro om boligskatten". Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra dagens gæst. I dette afsnit spørger vi, hvilke konsekvenser den nye hastelov får for boligejerne. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Martin Ågerup, direktør for Skattebetalerne Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.