Danske boligejere kan ånde lettet op - for en stund.

Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt på sit rentemøde torsdag eftermiddag renten i ro.

»Det er godt nyt til de mange boligejere, der har lån med helt kort rentebinding med for eksempel F-kort- og prioritetslån, at ECB lige tager sig en tænkepause efter renteforhøjelsen i september,« lyder det fra chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard.

Renten på disse typer lån følger nemlig stort set rentebevægelserne i ECBs ledende renten én til én.

Boligejere med F-Kort-lån får fastsat ny rente hvert halve år. Senest i juli, hvor renten inklusive det såkaldte rentetillæg lande på cirka 2,6 procent, alt efter hvilken obligation lånet er optaget i.

Siden juli har ECB hævet renten en gang med 0,25 procentpoint. Det skete på centralbankens rentemøde i september.

Det betyder, at danske boligejere allerede nu ved, at de som minimum får en omtrent tilsvarende rentestigning, når deres lån får fastsat ny rente igen til januar.

Men det bliver næppe ved den ene rentestigning.

De stigende priser på diesel, benzin og gas vil ifølge Sune Malthe-Thagaard presse ECB-chef Christine Lagarde og co. til at hæve renten igen til december.

Rentestigninger er nemlig ECBs våben mod stigende inflation, da højere renter trækker tempo og efterspørgsel ud af økonomien og dermed lægger et nedadgående pres på priserne.

Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit Pressefoto

Investorerne på verdensmarkedet er ifølge Bloomberg også overbeviste om, at der kommer en rentestigning til december.

De indregner lige nu over 80 procents sandsynlighed for, at Christine Lagarde leverer en tidlig, men uvelkommen julegave til boligejerne på ECBs rentemøde 17. december.

Det vil sende renten på et F-kort-lån op på cirka 3,0 procent ved rentefornyelsen til januar.

»Det er noget, der kan mærkes, især for de mange boligejere, der har lånt mere end en millioner kroner,« siger Sune Malthe-Thagaard. 

Hver gang renten stiger med 0,25 procentpoint, stiger de månedlige renteudgifter med 155 kroner efter skat for hver million kroner, man skylder.

Er lånet afdragsfrit, sætter hele rentestigningen sig i den månedlige ydelse. Er lånet med afdrag, vil en del af rentestigningen sætte sig i, at afdraget bliver mindre.

Med udsigt til en renteforhøjelse på cirka 0,5 procentpoint til januar, kan boligejere med afdragsfri F-kort-lån altså se frem til, at de hver måned skal finde cirka 310 kroner efter skat i budgettet for hver million kroner, de har lånt.

Sune Malthe-Thagaard og Totalkredit vurderer, at den ventede renteforhøjelse til december bliver den sidste fra ECB i denne omgang.

Men sådan ser investorerne på verdensmarkedet ikke på det. De forventer, at ECB må gribe til rentevåbnet igen allerede i løbet af første halvår af 2027.

Hvis de får ret, vil danske boligejere med F-kort-lån få fastsat en rente på cirka 3,25 procent til juli næste år, og investorerne forventer lige nu, at ECB vil hæve renten endnu en gang i anden halvdel af 2027.

Sker det, vil F-kort-renten lande på omkring 3,5 procent ved rentefornyelsen i januar 2028.

Sune Malthe-Thagaard bemærker imidlertid, at det er forbundet med 'ekstrem stor' usikkerhed, hvordan renterne vil udvikle sig de kommende måneder.

Blandt de store usikkerhedsmomenter er blandt andet udfaldet af krigen mellem Iran og USA.

Hvis krigen eskalerer efter midtvejsvalget i USA 3. november, kan det sende olie- og gaspriserne yderligere i vejret og dermed presse inflationen endnu højere op.

Omvendt vil konkrete skridt mod en varig fred sende olie- og gaspriserne ned.