Boing-boing, renterne går op og ned som en fjeder.

Det er noget lettere at synge med på en lettere omskrivning af Nik & Jays monsterhit, end det er at finde hoved og hale i, hvor boligrenterne egentlig er på vej hen i øjeblikket.

Op til weekenden jublede investorerne på finansmarkedet over, at Hormuzstrædet genåbnede og sendte olieprisen og renterne ned og aktiekurserne op.

Nu græder de snot over, at åbningen af strædet blev så kortvarig, at stort set ingen skibe nåede ud, før iranerne lukkede strædet igen, USA beskød et iransk fragtskib og genetablerede sin blokade af iranske havne - og så steg oliepriserne og renterne igen.

Mandag morgen steg renterne på danske realkreditlån.

Kursen på det toneangivende, fastforrentede 4-procentslån faldt med cirka 0,2 kurspoint til en aktuel markedskurs på cirka 98,25 mod 98,45 før børsen åbnede mandag morgen.

En lavere kurs betyder, at man som låntager får et større kurstab og dermed en højere effektiv rente på sit realkreditlån.

Også renterne på variabelt forrentede flekslån som F1, F3 og F5 steg, da handlen blev skudt i gang efter weekenden. Ikke voldsomt, men nok til, at F5-renten med en aktuel renten på 2,85 procent igen nærmer sig tre procent mod de cirka 2,4-2,5 procent, som F5-renten lå på, inden USA og Israel 28. februar angreb Iran.

Boligejere med flekslån kan her frem til 30. april ændre rentebindingsperiode på deres lån, hvis de for eksempel ønsker at at gå fra et F1-lån til et F5-lån og dermed binde renten i en længere periode.

Det kan være være relevant, hvis man har en forvening om, at det fortsatte uro i Mellemæøsten vil sende renterne endnu højere op de kommende måneder og år.

Omvendt kan det være en god ide at beholde sit F1-lån, hvis man forventer at renten har toppet i denne omgang og er på vej ned.

Problemet er, at ingen ved, om rentefjederen går og eller ned.

For eksempel forventer Nordea i sin seneste renteprognose fra 10. april, at den faste realkreditrente vil stige fra en effektiv rente på 4,16 procent til en effektiv rente på 4,45 procent ved udgangen af 2027.

Omvendt vurderer Nykredit i sin seneste prognose, at den faste rente forblive stort set uændret på sit nuværende niveau det næste år.

De er dog enige om, det helt korte, variabelt forrentede realkreditlån navn som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år, skal op.

Men de er ikke enige om, hvor meget den korte rente vil stige.

Mens Nordea forventer, at den korte rente skal stige fra i dag 2,34 procent inklusive et rentetillæg på 0,5 procent til 3,23 procent ved udgangen af år, er det Nykredits vurdering, at F-kort-renten i samme periode kun vil stige til 2,65 inklusive et rentetillæg på 0,5 procent.

Det er kort sagt lettere at spå i kaffegrums end om renteudviklingen, og det erkender realkreditinstitutterne også selv.

Derfor er den klare anbefaling også fra fra realkreditinstitutterne, at man ikke vælger realkreditlånstype ud fra renteforventninger, men ud fra hvor meget luft man har i sin privatøkonomi, hvor længe man forventer at blive boende i sin bolig og sidst, men ikke mindst, om ens temperament er til fast eller variabel rente.