Der er ikke noget at sige til, hvis danske boligejere sover mindre godt for tiden.
Trumps og Israels angreb på Iran har sendt rystelser gennem de finansielle markeder. Olieprisen er braget i vejret, efter Irans lukning af Hormuzstrædet, og frygten for tilbagegang i verdensøkonomien stiger.
Lige nu har alverdens økonomer øjnene rettet mod den amerikanske centralbank (Fed), som holder rentemøde onsdag, og Den Europæiske Centralbank (ECB), som holder rentemøde torsdag.
Hvordan vil de håndtere uroen?
På den ene side presser de stigende olie- og energipriser inflationen op. Det taler for at centralbankerne hæver renten for at tæmme inflationen.
På den anden side kan de stigende olie- og energipriser trække verdensøkonomien ned i en recession. Det taler for, at centralbankerne sænker renten for at understøtte vækst og beskæftigelse.
De to centralbankers styringsrenter har stor betydning for renteniveauet på danskernes realkreditlån og bankboliglån.
Før krigen i Iran var forventningen, at ECB ville holde renten i ro på 2,0 procent gennem hele 2026.
Nu vurderer investorerne på markedet, at ECB vil sætte renten op med 0,25 procentpoint i andet halvår af 2026, viser data, som B.T. har trukket fra Bloomberg.
Særligt boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år, og det stigende antal boligejere, der sværger til variabelt forrentede bankboliglån/prioritetslån, vil blive påvirket, hvis ECB-chef Christine Lagarde hæver renten.
Renten på deres lån følger nemlig stort set ECBs rente én til én.
En rentestigning på 0,25 procentpoint vil ifølge beregninger fra Totalkredit give en stigning i rentebetalingerne på cirka 160 kroner efter skat om på et lån på en million svarende til 1.920 kroner om året.
Er lånet afdragsfrit, sætter det sig i en tilsvarende højere månedlig ydelse. Er lånet med afdrag, slår det mindre hårdt igennem på ydelsen.
Lige nu forventer markedet, at Christine Lagarde holder renten i ro på rentemødet nu på torsdag og de næste to rentemøder i april og juni.
F-kort-lånerne får fastsat ny rente til juli, og går altså - hvis investorerne på markedet har læst det finansielle kaffegrums korrekt - fri af højere rente til juli.
Her står boligejere med F-kort-lån faktisk til at få en rentenedsættelse på 0,19 procent som følge af en teknisk ændring af den såkaldte referencerente.
Men når deres lån så skal have ny rente igen i januar 2027, er det altså markedets forventning, at ECB har sat renten op med 0,25 procentpoint for at tæmme en forventet stigende inflation affødt af de stigende olie- og energipriser.
F-kort-lånere har aktuelt en rente på cirka 2,35 procent - alt efter hvilken obligation deres lån er udstedt i.
Holder investorernes læsning af markedet stik, vil de berørte boligejere til januar altså få en rente, der er beskedne 0,06 procentpoint højere, end de har i dag.
Det svarer i runde tal til, at det bliver en caffe latte dyrere om måneden for et afdragsfrit F-kort-lån på en million kroner.
Herhjemme vurderer både Realkredit Danmark, Nykredit/Totalkredit, Nordea og Jyske Bank imidlertid, at ECB holder renten i ro gennem hele 2026.
Også boligejere med fastforrentede realkreditlån kan blive påvirket af uroen i verdensøkonomien.
De lange markedsrenter, som USA som verdens største økonomi har stor indflydelse på, er allerede steget og har sendt 4-procentslånet tilbage på tronen som det toneangivende realkreditlån.
Onsdag aften dansk tid melder den amerikanske centralbank ud, om den i lyset af krigen i Iran og et svagere amerikansk arbejdsmarked ændrer sin ledende rente.
Markedet forudsiger, at Fed-chef Jerome Powell holder krudtet tørt og holder snitterne fra renteknappen i denne omgang, men at han inden nytår har sænket renten en enkelt gang fra 3,75 procent til 3,50 procent.
Det scenario har markedet imidlertid allerede indregnet i renten på fastforrentede realkreditlån herhjemme, og holder det stik, vil 4-procentslånet være toneangivende gennem hele 2026.