Der er Helle Madsen i Rødhus Klitplantage i Nordjylland. Der er Per Leisby i Karsemose Nord i Halsnæs Kommune. Der er Lars Raunsø Jensen i Ebbeløkke i Odsherred.

De tre og stribevis af andre sommerhusejere kommer nu til at vente endnu længere på at få svar på, hvordan det kan være, at Vurderingsstyrelsen har undladt at inddrage gældende lokalplaner for deres sommerhusområdet i vurderingen af deres sommerhuse.

Konsekvensen er, at deres sommerhusgrunde er blevet overvurderet, og at de dermed bliver beskattet af en forkert og for høj grundværdi.

Ombudsmanden er efter B.T.s afsløringer i vinter og foråret i år gået ind i sagen, og har bedt Vurderingstyrelsen svare på hans spørgsmål til sagen senest 1. september.

Men det kommer ikke til at ske, kan B.T. nu fortælle.

Vurderingsstyrelsen har nemlig anmodet Ombudsmanden om at få forlænget svarfristen med tre uger til 21. september, og det har Ombudsmanden accepteret, oplyser Ombudsmandens presseafdeling til B.T.

Siden 6. maj i år har B.T forgæves forsøgt at få Vurderingsstyrelsen til at svare på, hvorfor styrelsen i en konkret sag fra sommerhusområdet Karsemose Nord i Halsnæs Kommune ikke har inddraget lokalplanen, når styrelsen var bekendt med eksistensen af den pågældende lokalplan siden minimum 6. februar 2026?

B.T. har trods gentagne rykkere heller ikke kunnet få svar på, om denne sag er udtryk for en generel systemfejl vedrørende indlæsning af lokalplaner for sommerhusområder i det nye, digitale ejendomsvurderingssystem.

4. juni bad B.T. Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen, svare på, hvilke konkrete forhold der har forhindret Vurderingsstyrelsen i at besvare B.T.s spørgsmål, og om hun mener, at det er rimeligt, at B.T. ‘trods gentagne rykkere ikke har kunnet få svar på de stillede spørgsmål?’

8. juni modtog B.T. dette svar fra Anne-Sofie Jensen:

Direktør for Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Vi vil meget gerne svare på B.T.’s henvendelse og arbejder på at få et svar klar til jer hurtigst muligt.«

3. august rykkede B.T. igen for svar.

4. august oplyste Vurderingsstyrelsen følgende til B.T.:

»Folketingets Ombudsmand har bedt Vurderingsstyrelsen om oplysninger om den sag, som B.T. også spørger til. Det er normal praksis at svare ombudsmanden først. Når det er sket, vil Vurderingsstyrelsen efterfølgende orientere B.T.«

Ombudsmandens presseafdeling oplyste i den forbindelse, at Ombudsmanden intet har imod, at Vurderingsstyrelsen svarer B.T., før Vurderingsstyrelsen svarer Ombudsmanden.

Hvis Vurderingsstyrelsen svarer Ombudsmanden 21. september, har det altså taget styrelsen fire og en halv måned at finde svar på, hvorfor den i en række tilfælde ikke inddrager gældende lokalplaner i vurderingen af sommerhuse.

Konkret betyder det, at stribevis af sommerhusejere får deres sommerhusgrunde vurderet ud fra det generelle bygningsreglement, der siger, at 15 procent af en sommerhusgrund må bebygges.

Lokalplaner er ofte mere restriktive og tillader for eksempel højst 10 procent bebyggelse af grundarealet eller har fastsat regler om, at der for eksempel højst må bygges sommerhuse på 100 kvadratmeter eller 200 kvadratmeter på grundene.

Vurderingstyrelsen fejlagtige brug af det generelle bygningsreglement betyder eksempelvis, at styrelsen når frem til, at en sommerhusgrund på 2.000 kvadratmeter må bebygges med et sommerhus på 300 kvadratmeter (2000 m2 x 0,15).

Men når en gældende lokalplanen siger, at der maksimalt må bebygges 10 procent, må der i den virkelige verden kun opføres et sommerhus på maksimalt 200 kvadratmeter (2000 m2 x 0,10).

Fejlen betyder, at sommerhusejeren bliver beskattet af muligheden for at opføre et sommerhus, der er 100 kvadratmeter større, end loven tillader.

Hvordan det kan ske igen og igen, venter Helle Madsen, Per Leisby, Lars Raunsø Jensen, Ombudsmanden og B.T. fortsat svar på.