Der er ikke noget at sige til, hvis dårlig nattesøvn er ved at snige sig ind på danske boligejere.

Torsdag hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) renten for anden gang i år, og ECB-chef Christine Lagarde sendte så tydelige signaler på det efterfølgende pressemøde, at investorerne på markedet nu vurderer, at hun også vil sætte renten op til oktober og nok en gang til december.

Las Olsen er cheføkonom i Danske Bank, og han deler investorernes analyse.

»Ud fra den måde ECB ser verden på, må vi konstatere, at de kommer til at sende renten yderligere op,« siger han med henvisning til, at ECB bruger rentestigninger til at holde den stigende inflation i euroområdet nede.

Får Las Olsen og investorerne ret, vil det ramme titusindvis af danske boligejere med  helt korte, variabelt forrentede lån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år. Næste gang til januar.

Renten på denne type lån følger nemlig ECBs rente tæt, og hæver ECB renten igen i oktober og december, vil ECBs rente være steget med hele 0,75 procentpoint siden F-kort-lånerne fik fornyet renten på deres lån i juli.

Det vil sende renten på et F-kort-lån op på den dyre side af tre procent mod i dag cirka 2,55 procent.

Sidder man med et afdragsfrit F-kortlån på tre millioner kroner, vil den månedlige ydelse efter skat stige med omtrent 1.000 kroner efter nytår. 

»Det er noget, der kan mærkes, for det falder sammen med de stigende priser på olie, benzin og gas. Det vil være en lussing på begge sider af hovedet,« siger Las Olsen.

Også de lange, faste renter er stigende.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.  Foto: Rune Øe

Kursen på det i dag toneangivende, 30-årige 4-procentslån er raslet ned til en kurs lige omkring 95.

Og nu lurer 5-procentslånet om det næste hjørne.

»Det er lige på vippen, at 5-procentslånet bliver aktuelt igen,« siger Las Olsen.

Forklaringen på det finder vi først og fremmest ovre på den anden side af Atlanten. Amerikansk økonomi har nemlig meget stor indflydelse på de lange renter.

Den amerikanske økonomi har vist sig overraskende stærk med høj jobvækst. Desuden fortsætter den amerikanske inflation med at være for høj inflation.

Begge dele taler for, at den amerikanske centralbank (Fed) skal hæve renten for at tage lidt luft ud af økonomien. Investorerne forventer lige nu, at der er cirka 80 procents sandsynlighed for, at Fed hæver renten til sit rentemøde onsdag 16. september.

Samtidig har USA opbygget en enorm gæld på cirka 40.000 milliarder dollar og kører med et abnormt løbende budgetunderskud. Det betyder, at investorerne kræver en højere og højere rente for at låne USA flere penge. 

Logikken bag dette er simpel: Når investorernes risiko stiger, tager de en højere rente.

Og det sætter sig også i renten på de 30-årige, fastforrentede realkreditobligationer herhjemme.

Usikkerheden på rentemarkedet er enorm i øjeblikket, påpeger Las Olsen. Og hvordan skal man så forholde sig til det som boligejere med begyndende søvnbesvær?

Hvis man i dag sidder med et fastforrentet lån, skal man som udgangspunkt bare lægge sig om på siden og sove videre.

Men hvis man har et F-kort-lån og får mareridt ved udsigten til flere rentestigninger, bør man ifølge Las Olsen kraftigt overveje at gå over i et fastforrentet lån.

Også selvom det er dyrt.

»Hvis man skal forsikre sig mod stigende renter, gør man det ved at vælge fast rente. Det er dyrt at gøre nu, men det er i usikre tider, at forsikringen er dyr,« siger Las Olsen og fortsætter:

»Billedlig talt er det dyrt at tegne en brandforsikring, hvis der render en mand rundt og stryger tændstikker i nabolaget - og det gør der lige i øjeblikket.«